Kære projektleder, frivillig i styregruppe eller koordinerende gruppe
Hvor er det fedt, du er frivillig i Red Barnet Ungdom!
Red Barnet Ungdoms uddannelsesdag er designet til at give dig de redskaber, du har brug for til at komme godt fra start i dit frivillige arbejde og give dig ny inspiration.
TILMELD DIG HER
Hvad lærer du på ledelsessporet?
På leder-uddannelsessporet vil du blive mødt af undervisere, som har stor erfaring med frivillig ledelse.
I løbet af dagen vil du:
- Få viden om metoder inden for motivation af frivillige
- Inspiration og konkrete redskaber til frivilligmøder og organisering
- Få mulighed for at dele ud af dine erfaringer og sparre med andre deltagere fra Red Barnet Ungdom!
Undervisningen vil være en blanding af korte oplæg, gruppearbejde og øvelser, som er relevante for den målgruppe af frivillige, du arbejder med.
Ofte ser andre ikke den tid, du, som frivillig leder, bruger på alle de ’usynlige’ opgaver. For eksempel når du får en frivillig til at tro mere på sig selv, styrer et planlægningsmøde eller forebygger en konflikt. Derfor får du på dette spor redskaber til at lede en frivilliggruppe gennem motivation og en øget forståelse af din rolle og dit ledelsesrum som frivillig leder.
Hvem kan deltage?
Uddannelsesdagen retter sig mod alle frivillige projektledere, koordinerende frivillige eller frivillige i en styregruppe. Den er særlig vigtig for dig, der endnu ikke har deltaget på lederuddannelsen. Du skal blot være medlem af Red Barnet Ungdom.
Transportudgifter dækkes af Red Barnet Ungdom.
Har du spørgsmål?
Hvis du har praktiske spørgsmål omkring selve uddannelsesdagen, så kontakt:
Ryan Bravo på uddannelsesdag@redbarnetungdom.dk
På dagen kan du få fat i os på tlf.: 35 24 85 42
I tilfælde af afbud
Uddannelsesdagen er en vigtig dag for alle frivillige, som vi virkelig ser frem til, og vi er helt med på, at noget kan komme i vejen for, at du kan deltage. Husk at melde fra senest fem dage før, så vi har de bedste muligheder for at forberede en god dag.
Vi glæder os til at se dig!
Kærlig hilsen
Red Barnet Ungdom