Onboarding Lokalforeningsuddannelse – Aarhus

Kære bestyrelsesmedlem,

Hvor er det fedt, at du er blevet frivillig i en af Red Barnet Ungdoms lokalforeninger
Vi har glædet os til at invitere dig og dine medfrivillige til årets første uddannelsesdag i Aarhus, som er arrangeret for dig. Til uddannelsesdagen kan du forvente at få nye og brugbare redskaber til dit frivillige arbejde som bestyrelsesmedlem, så du er klædt på til de spændende udfordringer, der vil møde dig.

Hvad kan du forvente af Lokalforeningsuddannelsen?
Lokalforeningsuddannelsen er særligt målrettet dig, der er ny i bestyrelsen, men alle i lokalforeningen er naturligvis meget velkomne til at deltage.

Vi har udviklet en uddannelse, hvor vi giver dig de nødvendige værktøjer til at styrke og udvikle dine kompetencer som bestyrelsesmedlem. Som bestyrelsesmedlem i en af Red Barnet Ungdoms lokalforeninger er du nemlig organisationens lokale ambassadør og danner samtidig samlingspunkt for de mange frivillige, der er på en af RBU’s aktiviteter i dit område.


Efter uddannelsesdagen kan du forvente, at du har:

  • Fået konkrete værktøjer til, hvordan du driver en lokalforening ud fra RBU’s vision, formål og værdier, samt et generelt overblik over organisationen
  • Opnået en dybere forståelse for det formelle demokrati i RBU, og hvordan du og andre medlemmer i RBU kan bruge jeres stemme i organisationen
  • Fået viden om og redskaber til at bruge de sociale medier i foreningen og hvordan I skaber synlighed i lokalområdet
  • Tilegnet dig viden om, hvordan lokalforeningen kan søge midler og hvordan en lokalforening drives med økonomisk bevidsthed

Underviseren på lokalforeningsuddannelsen er lokalforeningskonsulent i Red Barnet Ungdom Sofie Hviid. Bestyrelsemedlem i Red Barnet Ungdoms nationale bestyrelse og marketing- og kommunikationsekspert Marie Visted Jakobsen afholder desuden et oplæg omkring brug af sociale medier i foreningen og hvordan I skaber synlighed ude i byerne.

Udover at du kan forvente en dag med et højt fagligt niveau, skal du også glæde dig til en dag, hvor det sociale er i fokus, og du vil få mulighed for at lære andre frivillige at kende på tværs af projekter og byer. Husk derfor at prikke til dine medfrivillige så de også kommer med til uddannelsesdagen!

Tilmelding

 

Tid og sted

Aarhus 24. marts 2019 

  • DGI-Huset: Værkmestergade 17, 8000 Aarhus C
  • Check-in 09.30

Det vejledende program for uddannelsesdagen

  • 09.30 – Check in: kaffe, the, vand og croissant
  • 10.00 – Velkommen v/ formand Stine Borring Alkert og dagens facilitator Frederik Boll
  • 10.30 – Derfor har Red Barnet Ungdom seje frivillige! Er du den sociale, kreative, eller velforberedte frivillige eller er du arbejdshesten? Find ud af, hvilken type frivillig du er, og lær de andre frivillige at kende
  • 11.30 – Frokost
  • 12.15 – Spor: Børn på Flugt, Barnets Ven, Læringscaféer, Lektievenner, Lederuddannelse, Barnets Ven KG-spor og Lokalforeningsuddannelsen

Pause med kaffe og kage ca. kl. 15.

  • 16.40 – Afrunding (herunder evaluering) og udlevering af Red Barnet Ungdom T-shirt
  • 17.00 – Tag videre ud med dine med-frivillige og find noget mad og drikke

Afmelding
Uddannelsesdagen er en dag, som vi virkelig ser frem, og vi helt med på, at noget kan komme i vejen for, at du kan deltage. Husk at melde fra senest dagen før, det koster nemlig Red Barnet Ungdom 700 kr. hver gang nogen udebliver – og det kan vi vist godt blive enige om, at vi kan bruge til noget bedre.

Transport
Vi betaler din transport, såfremt du vælger den billigste offentlige transport. Husk at gemme din kvittering, da den skal sendes til Red Barnet Ungdom sammen med en udfyldt udgiftsafregningsblanket. Vi afholder både en uddannelsesdag i Århus og i København og du skal som udgangspunkt deltage i den uddannelsesdag, som du bor tættest på (med mindre andet er aftalt med sektretariatet). Du kan vælge at sende det til os med posten til Rosenørs Allé 12, 1634 København V, eller du kan sende det digitalt til udgifter@redbarnetungdom.dk.

Spørgsmål til uddannelsesdagen?

Vi glæder os meget til at se dig!