BESTYRELSEN
Bestyrelsen i Red Barnet Ungdom vælges af Red Barnet Ungdoms medlemmer på det årlige landsmøde i november. Formand/forkvinde/forperson, næstformand/næstforkvinde/næstforperson og kasserer vælges for to år, mens den øvrige bestyrelse vælges for ét år ad gangen. Bestyrelsen fungerer som Red Barnet Ungdoms øverste myndighed indtil næste landsmøde og har det strategiske ledelsesansvar for organisationen.
✉ Skriv til bestyrelsen på [email protected]
MAJA METTE ØSTERHAAB ANDERSEN
Tlf.: 60 72 54 48 | Mail: [email protected]
Alder: 26
By: Odense
Beskæftigelse: Cand. mag. i Religionsvidenskab. Arbejder som koordinator hos Salaam Film & Dialog.
Hvorfor Red Barnet Ungdom?
Fordi det er vigtigt, at tage børn og unge alvorligt og arbejde målrettet for at alle børn og unge, føler sig set og anerkendt, og vigtigst af alt, at kæmpe for deres rettigheder. I RBU er vi særligt stærke, fordi vi arbejder ud fra klare værdier, som gennemsyrer hele organisationen. Det betyder også at vi ikke blot taler om tingene, men også handler på det, og sørger for at inddrage alle vores engagerede frivillige i arbejdet. Derudover er børn og unge, Danmarks fremtid, og ved at støtte op om dem, er man også med til at skabe grobund for en lysere fremtid.
Yndlingsøjeblikke som frivillig
Noget af det, som jeg synes er særligt ved RBU er vores evne til at skabe lokale fællesskaber. Mit yndlingsøjeblik omhandler det lokale fællesskab mellem frivillige og børn/unge. Jeg har været frivillig i en Venskabsgruppe gennem flere år, og har også været frivillig i en læringscafé i Viby J. Både imens jeg var en del af projekterne og efterfølgende, har jeg gentagne gange mødt børnene i min fritid, hvor vi har hilst på hinanden. Det har skabt stor glæde hos mig, fordi deres glædelige reaktion ved min tilstedeværelse, vidner om at jeg har været med til at skabe mindeværdige øjeblikke for dem. Jeg husker særligt en gang, hvor jeg mødte en pige fra Venskabsgruppen i bussen. Hun steg på bussen og hendes ansigt blev lyst op af et smil, da hun så mig. Hun kom hen til mig og vi talte sammen på busturen. Vores lokale fællesskaber understreger, at man ikke behøver at rejse ud i verden for at gøre en forskel, men at du faktisk kan gøre en stor forskel for dem, som er en del af dit lokalmiljø, eller dem som du alligevel støder ind i, i løbet af din dagligdag.
BENJAMIN RUDMAN
Tlf.: 50354128
Mail: [email protected]
Alder: 28 år
By: København Ø
Beskæftigelse: Fuldmægtig i Rigsrevisionen
Hvorfor Red Barnet Ungdom?
Red Barnet Ungdom er bare en fed organisation at være en del af. Alle bidrager i fællesskab med det de kan og arbejder med en masse vigtige projekter, eksempelvis venskabsgrupper for flytninge. Det er motiverende at være en del af.
Jeg kom lidt tilfældigt ind i Red Barnet Ungdom. Tilbage i 2017 ledte jeg efter steder, hvor jeg kunne være frivillig og her faldt jeg over Red Barnet Ungdom. Siden da har jeg været koordinator, projektleder, lokalformand og nu bestyrelsesmedlem. Og det har alt sammen været sjovt – så sandheden er nok, at jeg er frivillig i RBU af mere eller mindre selviske årsager.
Yndlingsøjeblikke som frivillig
Der er flere! Et yndlingsøjeblik er fra februar 2023, hvor jeg fulgte en pige hjem efter et venskabsgruppe-arrangement.
RIKKE ELISABETH SJOLTE
Tlf.: 51 89 39 04
Mail: [email protected]
Alder: 26 år
By: København
Beskæftigelse: Pædagog + NGO projektmedarbejder
Hvorfor Red Barnet Ungdom?
Hvorfor ikke? Red Barnet Ungdom kæmper for det vigtigste, nemlig børnenes sag, og vores organisation har alt det, du kan tænke dig, og har brug for som frivillig. RBU er et socialt fællesskab for børn, unge og frivillige. Vi er nemlig sammen om at arbejde med de børn, som har allermest brug for det, for at de kan udnytte deres fulde potentiale. Det, at kunne gøre en forskel, lille som stor, for andre, har en særlig plads i mit hjerte, og derfor har RBU også.
Yndlingsøjeblikke som frivillig
Ligegyldigt hvor i organisationen, er de bedste øjeblikke for mig som frivillig de små gyldne øjeblikke, når tiden flyver afsted og jeg sammen med mine medfrivillige og børn glemmer verden omkring os. Når et grin kommer helt nede fra bunden af maven. Når vi er opslugte af en diskussion. Når vi er trætte, men fornøjet på vej hjem i bussen. Når vi ved, at vi kan regne med hinanden. Når jeg, trods regn, cykler hjemad med det største smil, bare fordi.
FREDERIK SAABYE
Tlf.: 26 74 58 12
Mail: [email protected]
Alder: 26 år
By: Valby
Beskæftigelse: Kandidatstuderende på Statskundskab ved Københavns Universitet
Hvorfor Red Barnet Ungdom?
Jeg valgte at blive en del af Red Barnet Ungdom tilbage i 2018, da jeg gerne ville bruge min energi i en organisation, hvor jeg kunne hjælpe og gøre en indsats for at børn fik det bedre. Siden da er jeg bare blevet hængende i forskellige roller, men mit fokus er stadig på børn og hvordan vi fremmer deres muligheder. Generelt kan jeg bare sige, at det at være en del af Red Barnet Ungdom, er en unik og fed mulighed for at gøre en forskel i verden.
Yndlingsøjeblikke som frivillig/frivillig leder
Jeg valgte at blive en del af Red Barnet Ungdom tilbage i 2018, hvor jeg startede i Barnets Ven og blev mentor for en ung dreng. Min yndlingsoplevelse som frivillig i Red Barnet Ungdom er ikke et specifikt øjeblik, men at se den udvikling som jeg har været igennem med mit matchbarn over de sidste 5 år. Heldigvis har vi ingen planer om at stoppe lige foreløbigt, og jeg glæder mig til bare at se ham udvikle sig endnu mere.
INA FJORDVALD CHRISTENSEN
Tlf.: 23 47 67 58
Mail: [email protected]
Alder: 25
By: Aalborg
Beskæftigelse: Kandidatstuderende i Sociologi på Aalborg Universitet
Hvorfor Red Barnet Ungdom?
Fordi det er et vigtigt stykke arbejde, de mange frivillige gør, for at tage imod de børn og unge, der har brug
for at blive anerkendt og taget alvorligt, men også at få lidt af deres barndom tilbage. I RBU er vi særligt
stærke på at kæmpe for børnenes rettigheder og at arbejde indenfor organisationens klare værdier. Jeg vil
gerne være med til at gøre RBU’s mange gode initiativer tilgængelige for endnu flere børn rundt i landet.
Yndlingsøjeblikke som frivillig
Jeg har endnu ikke et RBU øjeblik, men igennem min frivillighedskarriere har jeg været med til at
undervise f.eks. en hel 4. klasse i Verdensmålene. Her prøvede de den famøse ”uretfærdigheds stafet”,
hvor hver person får en personbeskrivelse, som enten placerer dem længere fremme eller længere tilbage
inden stafetten starter. Rummet summede af alle børnene, som lavede sjov med hinanden om hvor
uretfærdigt det er – men det var især efter stafetten var afsluttet, at noget virkelig bemærkelsesværdigt skete:
Børnene fik mulighed for at stille spørgsmål og få svar om, hvorfor de forskellige karakteristika havde
placeret dem, som de gjorde. Det var her, at en lille pige løftede sin hånd og spurgte med et ægte
nysgerrigt blik i øjnene: “Hvorfor blev den transkønnede person placeret så langt tilbage?” I det øjeblik blev
jeg mindet om den dybde og følsomhed, som børns sind kan rumme. Jeg forklarede hende forsigtigt, at
når man identificerer sig med et køn, som nogle andre måske ikke forstår eller accepterer, kan det føre til,
at nogle mennesker ser ned på én og undlader at inkludere én i fællesskabet. Dette kan i sidste ende føre
til en følelse af mindreværd og ensomhed. Her fortalte pigen om deres klassekammerat, der er
transkønnet, som de ikke synes er anderledes end dem selv. Den lille piges dybe empati og ønske om, at
hendes ven ikke skulle føle sig anderledes bare på grund af køn, berørte mig dybt.
DALIA AWADH
Tlf.: 53 71 04 54
Mail: [email protected]
Alder: 24 år
By: København
Beskæftigelse: Forskningsstuderende på Steno Diabetes Center Copenhagen
Hvorfor Red Barnet Ungdom?
Simpelthen fordi RBU sætter fokus på børn og unges rettigheder og giver dem højeste prioritet på den politiske dagsorden. I RBU er jeg blevet en del af et fantastisk team af engagerede og omsorgsfulde frivillige, der hver dag arbejder aktivt på at gøre en forskel for børn og unge i Danmark. Vi kæmper dagligt for, at alle børn og unge vokser op med et smil på læben, en ven i hånden og muligheden for at få en ungdomsuddannelse.
Yndlingsøjeblikke som frivillig/frivillig leder
Ved siden af min plads i RBU’s bestyrelse er jeg aktiv projektleder i Krisecentre-indsatsen. Her har jeg fornøjelsen af at være sammen med skønne børn og engagerede medfrivillige. Et af mine yndlingsøjeblikke må være, da vi afholdt en søndagsaktivitet. Der var et barn, som i begyndelsen virkede som en skygge af sig selv, reserveret og indelukket. Men som timerne gik, begyndte han gradvist at åbne sig op for os. Da aktiviteten nåede sin afslutning, kunne jeg tydeligt se, hvordan hans ansigt udstrålede glæde og selvtillid. Måneder senere, var han blevet forvandlet fra en forsigtig og tilbageholdende dreng til en strålende stjerne, der lyste op i vores fællesskab. Hans far kom hen til mig med tårer i øjnene, og hans stemme var fyldt med taknemmelighed, da forstod jeg virkelig, hvor stor en indvirkning vores arbejde havde haft. Han delte med mig, at hans søn tidligere havde kæmpet med ensomhed og isolation i skolen, men takket være vores aktiviteter, var han blevet mere selvsikker, glad og en aktiv deltager i fællesskabet. Det er disse øjeblikke, der minder mig om, hvorfor jeg er stolt af at være en del af RBU og hvorfor RBU’s arbejde er så vigtigt. At erkende, at vores arbejde er med til at hjælpe børn med at opnå glæde og tilfredshed med sig selv, fylder mig med ubeskrivelig glæde. Hvert møde med disse børn og unge lærer jeg noget nyt. Det er dem, der formår at fremmane det største smil på mine læber.
ANNA UNDERSTRUP KLAUSEN
Mail: [email protected]
Tlf : 50461160
Alder: 27 år
By: København
Beskæftigelse: Fuldmægtig i Børne- og Undervisningsministeriet
HELENA ROVSING OLSEN
Tlf: 31 75 10 65 | Mail: [email protected]
Alder: 24
By: København
Beskæftigelse: Kandidatstuderende på Statskundskab ved Københavns Universitet
🌐 Med Maja på rundrejse i Red Barnet Ungdoms univers
Tag med vores forperson Maja på sporet af små og store indsatser, aktiviteter og øjeblikke i Red Barnet Ungdoms univers.
📍TREDJE STOP: Med 30 Barnets Venner i Tivoli Friheden
📍ANDET STOP: 8-årige Atilla er Lektievenner med Julie
📍FØRSTE STOP: Standup til fordel for Red Barnet Ungdom
RED BARNET UNGDOM
Sekretariatet, København
Gammel Kongevej 60, 4. sal
1850 Frederiksberg C
Sekretariatet, Aarhus
Frederiksgade 76A, 1. sal
8000 Århus C
Telefon: 35248542
Send os en mail
CVR nr.: 27336604
LOKALFORENINGER
© Red Barnet Ungdom 2024