Frivillig på et krisecenter

Vær med til at give børn på krisecentre et pusterum i hverdagen

Børn på krisecentre er en særlig sårbar gruppe, der ofte bærer på bagage fra et hjem præget af vold.

Som frivillig på et krisecenter kan du bidrage med en positiv voksenkontakt og være med til at arrangere aktiviteter, der kan skabe en gladere hverdag, hvor børnene kan få lov til at være børn. 

Du kan blive frivillig enten i vores Aktivitetsklubber eller som Aktivitetsven:

I Aktivitetsklubben vil du blive en del af en gruppe, hvor du sammen med andre engagerede unge frivillige mellem 18-30 år laver aktiviteter med børnene mellem 3-17 år på ét krisecenter. Sammen arrangerer I hyggelige aktiviteter og sjove lege, der giver børnene et frirum og et meningsfuldt fællesskab at tage del i.

I Aktivitetsvenner vil du blive tilknyttet et enkelt barn, som er bosat på et krisecenter. I mødes hver 14. dag for at lave hyggelige og sjove aktiviteter sammen, som I selv planlægger. Derigennem er du med til at give barnet et tiltrængt pusterum i hverdagen, samt styrke barnets selvtillid og tillid.

Geografi:

Krisecentre i København, Lyngby, Ringsted, Aarhus, Kolding, Viborg, Aalborg, Espergærde og på Fyn. Og flere samarbejder er på vej…

5 grunde til at være frivillig 🖤
  • Du giver udsatte børn støtte og gode oplevelser.
  • Du gør verden til et mere børnevenligt sted.
  • Du kan gøre en stor forskel på få timer om måneden.
  • Du bliver en del af et stærkt netværk og fællesskab.
  • Du får erfaring og kompetencer til dit CV.

Ig highlights krisecenter

Vi har haft mange børn, som har været reserverede og indelukkede i begyndelsen, men når aktiviteten nåede sin afslutning, så kunne man se hvordan det her barns ansigt strålede af glæde og selvtillid. Og så måneder senere i vores aktiviteter, så er mor eller far kommet hen til os og sagt ‘tusind tak for jeres indsats – I har virkelig ændret mit barn’.

Vores arbejde tager altid udgangspunkt i FN’s Børnekonvention, som du kan læse her.

På krisecenteret bidrager du med en positiv voksenkontakt og arrangerer aktiviteter, der kan skabe en gladere hverdag, hvor børnene kan få lov til at være børn. Gennem samvær og aktiviteter med dig og dine medfrivillige oplever børnene tryghed, anerkendelse og stabilitet i en ellers kaotisk tid

I Krisecenter-indsatsen arbejder du især for at sikre følgende rettigheder fra Børnekonventionen:

Artikel 2: Ikke-diskrimination
Artikel 3: Det bedste for barnet
Artikel 6: Retten til liv, overlevelse og udvikling
Artikel 9: Hold familier sammen
Artikel 12: Retten til at blive hørt og inddraget
Artikel 13: Retten til at dele viden, tanker og følelser
Artikel 14: Retten til religionsfrihed
Artikel 20: Beskyttelse mod vold
Artikel 20: Børn uden familie – ret til særlig beskyttelse og omsorg
Artikel 22: Børn på flugt – ret til beskyttelse og humanitær bistand
Artikel 31: Retten til fritid, leg og kulturelle aktiviteter

Mød Dalia og Anne Mette, der er frivillige i en aktivitetsklub på et krisecenter:

ANDRE NYTTIGE LINKS:

Lille cafe lille

LÆS OM: FRIVILLIGE SKABER GLÆDE OG EVENTYR FOR BØRN PÅ KRISECENTRE

Jeg vil være frivillig på et krisecenter

Udfyld nedenstående, så ringer vi dig op

Du vil inden for ti arbejdsdage blive ringet op af en af vores søde konsulenter, der vil fortælle dig mere om dine muligheder. For at blive frivillig skal du være mellem 18 og 30 år.

Du skal også være medlem og kunne fremvise en ren børneattest – det er ganske let at få styr på og det kan du høre meget mere om når du bliver ringet op.

Har du spørgsmål?
Kunne du tænke dig at blive frivillig på et krisecenter eller har du spørgsmål, så tøv ikke med at kontakte Programleder på vores Krisecenter-indsats, Katrine Brink på tlf.: 21 57 02 65 eller mail: [email protected]