Frivillig i en Venskabsgruppe

Giv børn med flugterfaring en god start i deres nye by og giv dem gode oplevelser og et nyt fællesskab som frivillig i en venskabsgruppe

Børn med flugterfaring kan ofte føle sig alene og usikre på, hvilke muligheder deres nye lokalområde rummer. Du kan give dem et trygt fællesskab, gode oplevelser og en bedre start på livet i Danmark i en venskabsgruppe.

Du vil indgå i et team af unge frivillige, der mødes fast med en gruppe på 8-10 børn i alderen 6-15 år. Sammen laver I sjove aktiviteter såsom at besøge den lokale legeplads, biblioteket, den lokale fodboldklub eller tage en tur i trampolinland eller noget helt femte – kun fantasien sætter grænser!

Målet er at skabe venskaber blandt børnene og give dem kendskab til mulighederne i deres lokalområde.

5 grunde til at være frivillig 🖤
  • Du giver udsatte børn støtte og gode oplevelser.
  • Du gør verden til et mere børnevenligt sted.
  • Du kan gøre en stor forskel på få timer om måneden.
  • Du bliver en del af et stærkt netværk og fællesskab.
  • Du får erfaring og kompetencer til dit CV.

Jeg er så glad for at kunne give børnene et fællesskab, og give dem gode oplevelser og gode minder.

Vores arbejde tager altid udgangspunkt i FN’s Børnekonvention, som du kan læse her.

I Venskabsgrupper støtter du børn, der er flyttet ud af et asylcenter til en ny by. Her er du med til at give dem et fællesskab, introducere dem til deres nye lokalområde samt gode oplevelser. Du giver dem en stabil base og mulighed for at skabe meningsfulde relationer.

I Venskabsgrupper arbejder du især for at sikre følgende rettigheder fra Børnekonventionen:

Artikel 2: Ikke-diskrimination
Artikel 12: Retten til at blive hørt og inddraget
Artikel 13: Retten til at dele viden, tanker og følelser
Artikel 14: Retten til religionsfrihed
Artikel 20: Børn uden familie – ret til særlig beskyttelse og omsorg
Artikel 22: Børn på flugt – ret til beskyttelse og humanitær bistand
Artikel 31: Retten til fritid, leg og fællesskaber

HER HAR VI VENSKABSGRUPPER:

Geografi: Frederiksberg, København, Lyngby-Taarbæk, Gentofte, Roskilde, Slagelse, Næstved, Køge, Odense,  Aarhus, Aalborg og Kolding.

ANDRE NYTTIGE LINKS:

Jeg vil være frivillig i en venskabsgruppe

Udfyld nedenstående, så ringer vi dig op

Du vil inden for ti arbejdsdage blive ringet op af en af vores søde konsulenter, der vil fortælle dig mere om dine muligheder som frivillig. For at blive frivillig skal du være under 30 år.

Du skal også være medlem og kunne fremvise en ren børneattest – det er ganske let at få styr på og det kan du høre meget mere om når du bliver ringet op.