Først og fremmest vil vi gerne sige tak fordi du har valgt at være frivillig i Red Barnet Ungdom. Du kommer til at gøre en kæmpe forskel for børn og unge i udsatte positioner ❤︎
I Red Barnet Ungdom tror vi på, at forandring starter i relationer, i de frivillige fællesskaber. Den starter, når et barn bliver mødt i øjenhøjde. Når nogen lytter. Ser. Og tror på dem.
I dag vokser mange børn og unge op i en virkelighed med ulighed, diskrimination, mistrivsel og ensomhed. Deres muligheder, deltagelse og liv er begrænset af sociale og økonomiske forskelle, handicap, etnicitet, køn eller religion. Som frivillig er du med til at bryde de begrænsninger og barrierer. Du er med til at skabe fællesskaber, hvor børn og unge oplever, at de hører til og har værdi. Tak for det og tak for dig.
Samværspolitik I Red Barnet Ungdom skal der være et trygt fællesskab for alle. For at sikre såvel frivillige som forældre og børn den tryghed, har vi formuleret en række retningslinjer og regler for, hvordan vi omgås hinanden i vores samværspolitik. Husk at læse samværspolitikken❤︎