Frivillig på et asylcenter

Bliv et lyspunkt i hverdagen for børnene på et asylcenter

Vær med til at forvandle ventetiden for børn med flugterfaring til fritid. Vis dem, at der er mennesker udenfor centrene, der tænker på dem.

Bliv frivillig på et asylcenter!

Børn på flugt har ofte hårde oplevelser med i bagagen. Som frivillig er du med til at gøre dagligdagen for børn med flugterfaring på asylcentrene sjov og tryg. Du indgår i et team af engagerede unge, der arrangerer spændende aktiviteter, lege og udflugter for centerets børn. Det kan være, at I arrangerer en skovtur, en sækkeløbskonkurrence, en kortspilsaften eller noget helt andet.

5 grunde til at være frivillig 🖤
  • Du giver udsatte børn støtte og gode oplevelser.
  • Du gør verden til et mere børnevenligt sted.
  • Du kan gøre en stor forskel på få timer om måneden.
  • Du bliver en del af et stærkt netværk og fællesskab.
  • Du får erfaring og kompetencer til dit CV.

Ig highlights asylcenter

Jeg er så glad for at kunne give børnene et fællesskab, og give dem gode oplevelser og gode minder.

Vores arbejde tager altid udgangspunkt i FN’s Børnekonvention, som du kan læse her.

Du er i asylcenterindsatsen med til at give børn et pusterum fra hverdagen gennem forskellige aktiviteter på asylcenteret. Du giver dem en tryg base, hvor de får mulighed for at være børn, trods de svære omstændigheder, de befinder sig i.

I Asylcenterindsatsen arbejder du især for at sikre følgende rettigheder fra Børnekonventionen:

Artikel 2: Ikke-diskrimination
Artikel 3: Det bedste for barnet
Artikel 6: Retten til liv, overlevelse og udvikling
Artikel 9: Hold familier sammen
Artikel 10: Kontakt med forældre på tværs af lande
Artikel 12: Retten til at blive hørt og inddraget
Artikel 13: Retten til at dele viden, tanker og følelser
Artikel 14: Retten til religionsfrihed
Artikel 20: Børn uden familie – ret til særlig beskyttelse og omsorg
Artikel 22: Børn på flugt – ret til beskyttelse og humanitær bistand
Artikel 31: Retten til fritid, leg og fællesskaber

Du kan blive frivillig, selvom du bor langt fra et asylcenter. Der arrangeres fælles transport til asylcenteret, som Red Barnet Ungdom betaler for.

Geografi: Avnstrup (Hvalsø), Ranum (Aalborg), Holstebro, Jelling, Sandholm (Allerød), Hviding (Esbjerg).

ANDRE NYTTIGE LINKS:

Jeg vil være frivillig på et asylcenter

Udfyld nedenstående, så ringer vi dig op

Du vil inden for ti arbejdsdage blive ringet op af en af vores søde konsulenter, der vil fortælle dig mere om dine muligheder. For at blive frivillig skal du være under 30 år.

Du skal også være medlem og kunne fremvise en ren børneattest – det er ganske let at få styr på og det kan du høre meget mere om når du bliver ringet op.