ny kampagne fra red barnet ungdom sætter fokus på børn, unge og mistrivsel:

ingen børn alene!

Med “Ingen Børn Alene” sætter Red Barnet Ungdom fokus på børn og unges trivsel i dagens Danmark, hvor et stigende antal børn og unge føler sig ensomme, og flere og flere dropper ud af skolen. 

Fra at have glade børn i 1990’erne og 00’erne, har vi nu en kæmpe stor mængde af især store piger, som har det forfærdeligt. Desværre ser det ud til, at det ofte følger med ind i ungdomsårene og det tidlige voksenliv

– Bjørn Holstein, Professor emeritus og børnesundhedsforsker, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet

DET FØRSTE SKRIDT

Vi skal tage ansvar for at løse trivselskrisen blandt børn og unge. Det er det første vigtige skridt. Som samfund har vi pligt til at sikre, at alle børn og unge har de bedste muligheder for at udvikle sig. Men hvem tager det første politiske skridt? Og hvordan løser vi denne krise?

Et alarmerende antal børn og unge føler sig ensomme, og flere end nogensinde før dropper ud af skolen. Ifølge den seneste Skolebørnsundersøgelse fra 2022 (Statens Institut for Folkesundhed) føler over 10 % af børnene sig ensomme, især piger og børn fra familier med lav eller ingen uddannelse. Samme tendens ses, når det gælder tilfredsheden med deres eget liv, hvor over 15 % har angivet, at de er utilfredse. Her er piger og børn fra lavindkomstgrupper igen overrepræsenterede. Lad os tage det første skridt!

Iba Banner2

Trivselskrisen blandt børn og unge skal og kan løses:

Hvis vi skal løse denne her mistrivselskrise, så er der jo nogle, der må tage ansvaret. Der bør være en politik for, hvordan børn skal have det, og hvad man gør for at de får det bedre. Noget af det koster lidt penge, men sammenlignet med hvad det koster at have et barn udenfor hjemmet i nogle år, så er det jo småpenge.

Bkorn1

Hun er meget åben omkring, hvad hun synes der svært eller hvad der lige driller hende for tiden. Jeg bliver også bekræftet igennem hendes forældre om, at hun er meget glad for den tid vi har sammen, at hun altid glæder sig til vi skal ses.

Mette1
ANDRE NYTTIGE LINKS
Karla

Melika og Karla er venner: GANG I GLIMMERET PÅ VIGERSLEV ALLÉ