Frivillig - Børn og unge på flugt

På vores børn på flugt-indsatser er du med til at forvandle børn og unge med flygtningebaggrunds ventetid til fritid.

Børn og unge på flugt har ofte hårde oplevelser med i bagagen. Som frivillig er du med til at gøre deres dagligdag sjov og tryg.

Du kan være frivillig i tre forskellige Børn på Flugt-indsaster:

Venskabsgrupper

Giv gode oplevelser og nye venskaber til flygtningebørn, som er flyttet ud af asylcentret. Børnene har svært ved at finde fodfæste i Danmark, de føler sig alene og kender ikke til mulighederne i deres nye lokalområde.

Som frivillig introducerer du derfor børnene for hinanden og viser dem den nærmeste park, legeplads og bibliotek og måske besøger I også den lokale fodboldklub.

Weekendcamps

Giv børn på et asylcenter et frirum fra hverdagen – vær med til at invitere dem på weekendscamps. Her laver de frivillige sjove og hyggelige aktiviteter, som giver børnene gode minder og oplevelsen af fællesskab i en ofte barsk situation.

Børn på asylcentre

Mange af børnene på et asylcenter tilbringer det meste af deres barndom i asylsystemet, hvor de ofte lever en nomadetilværelse.

Vær med til at give dem et pusterum fra hverdagen og nyt indhold i deres dagligdag – med sjove aktiviteter både på centrene, men også på ture ud af centrene.

Jeg nyder virkelig at komme ud til børnene og deres familier, give dem en kort pause fra deres hverdag.

Bpkrise Forside

BLIV FRIVILLIG I EN VENSKABSGRUPPE

8

BLIV FRIVILLIG PÅ EN WEEKENDCAMP