👋 Vil du være med? Vi søger praktikanter nu! Læs mere her.

Praktik i Red Barnet Ungdom skal være en oplevelse. En oplevelse, der former både den faglige og personlige udvikling. Du får muligheder, fællesskab og erfaringer, der kan være springbrættet til fremtiden. 

”Verdens bedste sted at være i praktik,” siger tidligere praktikant. 

En verden af muligheder
Tidligere praktikanter beskriver deres tid hos Red Barnet Ungdom som “et halvt år fyldt med muligheder” og en “personlig rejse”. Og det er ikke uden grund. Hos os får du som praktikant mulighed for at være kreativ og sætte dit eget præg på vores projekter og indsatser. Uanset om det er gennem Barnets Ven-indsatsen, Krisecenter-indsatsen, Børn på Flugt-indsatsen eller Læringsindsatsen, får du hands-on erfaring og en følelse af at gøre en forskel fra dag ét. 

Praktikanternes indsats er ikke bare en hjælpende hånd, men en integreret del af Red Barnet Ungdoms arbejde. Du får masser af ansvar og er med til at planlægge og udføre projekter fra start til slut. Og vi lærer af hinanden. Mens du bidrager med dine færdigheder og perspektiver, støtter og vejleder vi undervejs!

Et unikt sammenhold
Vi prioriterer at danne et fællesskab, og vi ser altid frem til store og små begivenheder – alt fra julefrokoster og hyggelige fyraftensøl til afslappende gåture, frokostpauser og samtaler ved kaffemaskinen. 

Vores tidligere praktikanter omtaler os som “rigtig søde kollegaer”, der går langt for at sikre et “sjovt og energisk arbejdsmiljø”. Nøgleordene er initiativ, kreativitet og samarbejde og vores åbne dør-politik sikrer, at alle stemmer bliver hørt og værdsat. 

Et aftryk, et springbræt
Vores tidligere praktikanter er enige om, at det ikke kun har givet dem professionel erfaring, men også en “personlig rejse”: 

”At være praktikant i Red Barnet Ungdom, har ikke kun været en professionel erfaring, men også en personlig rejse, der vil forblive i mit hjerte som en af de mest betydningsfulde perioder i min karriere”, deler tidligere praktikant.

Er du klar til at opleve den bedste praktikoplevelse i Red Barnet Ungdom?
Bliv en del af et fællesskab, der gør en forskel for sårbare børn og unge. En praktik med mening, muligheder og meningsfulde relationer. Vær med til at skabe en bedre verden for alle børn.

Abdulkarim Harakow er navnet på en af Danmarks fire nye ungdomsdelegater i FN – indstillet til posten af Red Barnet Ungdom, og udvalgt af DUF (Dansk Ungdoms Fællesråd), der administrerer ungdomsdelegatprogrammet på vegne af Danmark.

Sæt et stort X i kalenderen – Der er nemlig Uddannelsesdag i Red Barnet Ungdom, og det vil du ikke gå glip af! Dagen giver dig stærke redskaber, som du kan bruge i dit frivillige arbejde. Kom og få et skud inspiration – og mød nogle af de andre seje frivillige. Læs om Uddannelsesdagen nedenfor – om hvorfor du BARE skal med 😀, og om hvad det egentlig går ud på.

• Læs mere og tilmeld dig Uddannelsesdagen på Sjælland og Fyn den 13/4 her
• Læs mere og tilmeld dig Uddannelsesdagen i Jylland den 6/4 her

Uddannelse under opsejling

>>Uddannelsesdag. Det lyder kedeligt, ikk’?<<
Men det er det langtfra, når det foregår på Red Barnet Ungdoms præmisser. To gange årligt afholdes uddannelsesdage i både Aarhus for jyderne og i København for fynboer og sjællændere, og alle de frivillige i RBU er inviterede. Hvis man vil styrke sine frivilligkompetencer, lære hvor man skal gå hen, hvis noget i ens frivillige virke er svært eller blot møde andre seje frivillige og mærke fællesskabets vingesus i en ungdomsorganisation, så er det en rigtig god idé at melde sig til uddannelsesdag.

Uddannelsesdagene ligger i foråret og i efteråret; to årstider, der kan være med til at markere forandring og nye græsgange. (Foto: Lasse Olsen)

Breakfast of champions

Uddannelsesdag starter om formiddagen i helt langsomt tempo. Her er plads til både morgenhår og tømmermænd, når morgenmadsbuffeten er åben, og kaffen damper. Dagen kommer til at byde på spændende oplæg og aktiviteter, så lidt benzin på tanken er et must.

Godsbanen i Århus danner rammen om den jyske uddannelsesdag. (Foto: Josephine Bjørling)

Nye redskaber i rygsækken

Første oplæg på den seneste uddannelsesdag foregik ved familierådgiverne Jane Jensen og Lene Madsen, der skulle lære os om mentalisering. Og hvis du lige nu sidder og fatter 0 af, hvad mentalisering er, så er du altså ikke alene. Vi blev heldigvis klogere og fandt ud af, at mentalisering er et smart uni-ord, der betyder ”at sætte sig i andres sted”. Så langt så godt. Vi lærte også, at det at sætte sig i andres sted og at kunne forstå andre ud fra deres mentale tilstand kan være ret svært, hvis man selv er vred eller ked af det. Når vi er opmærksomme på, hvad mentalisering er for en størrelse, kan vi være bedre til at møde de mennesker, der er en del af vores hverdag. Hvad end det er med ens venner, familie eller de børn, man er frivillig med.

“Det er ligesom i et fly, hvor man skal tage iltmasken på, før man sætter den på sin sidemakker. Man kan ikke hjælpe den anden, hvis man er fuldstændigt oppe at køre.” – Jane, familierådgiver v. Århus kommune. (Foto: Lasse Olsen)

Transporteret i lastbil fyldt med Haribo

Næste oplæg på dagsordenen var Manilla Ghafuris medrivende fortælling om en opvækst, der ikke ligner alle andres. Som barn flygtede den fodboldglade Manilla nemlig med sin familie tværs over utallige landegrænser fra Afghanistan til Danmark pga. voldsomme konflikter i hjemlandet. Manillas mor var gravid, søskendeflokkken stor, og så snart baby var ude ad maven, begyndte den lange rejse for familien Ghafuri.

“Vi sidder i en kæmpe lastbil med Hariboslik. Og så åbner politiet lågen til lastbilen og ser mig og de andre, der sidder der. Jeg tænkte bare, nu er jeg i sikkerhed på en eller anden måde,” fortæller Manilla til tilhørerne, der nu sidder helt tavse med lyttende ører.

Og selvom hun var fysisk i sikkerhed i Danmark, fortæller Manilla også, at det ikke er selve flugten, der har fyldt mest for hende i efterbearbejdelsen. Det, der har fyldt mest, er følelsen af aldrig at høre til. Følelsen af ikke at have noget hjem. Følelsen af aldrig at være god nok.

”Den her butik er kun for hr. og fru Jensen. I må gerne gå ud nu!” Sådan siger varehuschefen til Manilla og hendes familie, da de er ved at købe sodavand til det pizzeria, familien kører i fællesskab. (Foto: Lasse Olsen)

Manilla er forperson for Rapolitics og medstifter af velgørenhedsforeningen ANaR og bruger sin historie i sit aktivistiske virke. Hendes fortælling gjorde stort indtryk og gav perspektiver og situationsforståelse for et emne, der ofte er underbelyst.

RBU og Monopolet

Uddannelsesdag rimer på frivilligfællesskab og peer-to-peer sparring. Efter den lækre, vegetariske frokost stod den på RBU og Monopolet, hvor deltagerne til uddannelsesdag skulle svare på ægte dilemmaer fra den frivilligpraksis, de befinder sig i. Hvordan håndterer man fx, hvis et af børnene i en venskabsgruppe bliver forelsket i én? Hvad skal man gøre, hvis et barn fortæller, at de bliver slået derhjemme? Og har man egentlig skærpet underretningspligt som frivillig i RBU?

”I frivillige er hele organisationens eksistensgrundlag,” siger Rikke Sjolte, der er forkvinde i bestyrelsen for København Nords lokalforening. (Foto: Lasse Olsen)

Fællesskabet blandt de frivillige kan være den motivational speech, det knus eller den sparringspartner, der gør, at det frivillige arbejde bliver både nemmere og sjovere. Som Victor Döpping fra nationalbestyrelsen så smukt formulerer det: ”Frivilligfællesskabet kan være noget for dig, mens du er noget for andre.”

More energy, more footwork

Da alle var ved at være trætte, mætte og klar til at holde ægte weekend, stod mor og datter Sara og Johanne Sejrskild for en workshop i aktiv læring, og de to underviseres energi var smittende. Snart fyldtes lokalet med latter og fjollende kroppe, når vi skulle få balloner til at svæve, aktivere de kreative tanker i et associationsspil og spille med læringsterninger. Den aktive læring satte et perfekt punktum for efterårets uddannelsesdag i Red Barnet Ungdom.

(Fotos: Lasse Olsen)

Af: Freja From Koop ┊ 

Dalia, Arham og Aima er frivillige ved indsatsen Børn på Krisecentre. De mødes hver anden søndag med børnene på krisecentret, hvor de laver hyggelige aktiviteter og sjove lege. Det kan være alt fra hygge på krisecenteret og leg på legepladsen til tivoliture. I dag er ikke anderledes – turen går nemlig til en kæmpe trampolin- og klatrepark.

Dalia, Arham og Aima er tre af de inspirerende, hjertevarme frivillige, der giver et glimt af,
hvad det vil sige at være frivillig for Børn på Krisecentre.  

Børnene tager med store smil imod de blå sokker, som er en del af hoppe-uniformen i parken. ’’At skabe smilehuller på børnene. Det er dét, vi er her for,’’ siger Dalia, der er frivillig og projektleder.

Drivkraften bag smil  

Vi træder ind ad døren til klatreparken og det første, vi møder, er et klatretårn. Et tårnhøjt klatretårn. En af børnene er i gang med det samme. Da de blå sokker igen lander på jorden, udbryder hun stolt: ”Jeg turde kun, fordi I heppede på mig!” mens resten af holdet klapper og jubler. Det er netop oplevelser som denne, der motiverer Dalia: ’’Det er så fantastisk at kunne være en styrke for børnene.’’ 

Dagen i dag indebærer klatretårn, trampoliner, modige øjeblikke og et stærkt heppekor.  

Fra drøm til virkelighed 

Arham deler samme passion for at gøre en positiv forskel for de børn, der har det svært. Allerede som lille drømte hun om at være frivillig, så da hun som 18-årig hørte om RBU’s arbejde på krisecentre, tog hun springet med det samme: “Jeg ville gerne være en del af noget, hvor jeg kunne se og gøre en forskel – se glæden i børnenes ansigter og bringe et smil frem på deres læber.” Nu har hun de seneste to år været projektleder på krisecentret.  

”Jeg elsker det virkelig,” siger Arham og fortæller om, hvordan hendes rejse som frivillig
har udviklet sig. 

For enden af klatrevæggen står vi og kigger op på en modig dreng, der i starten af dagen holdt godt fast i Arhams hånd. Nu stråler selvtilliden ud af ham, mens han vinker ned til os. De frivillige gør meget ud af at være rollemodeller for børnene og give dem trygge rammer, hvor de kan få lov til at få et frirum og fokusere på at være børn: ‘’Vi sørger for selv at være åbne og smilende. Det hjælper børnene med stille og roligt at åbne op,’’ fortæller Arham. 

En motivationsrejse  

Aima står med et glimt i øjet og kigger på de eventyrlystne børn, der er gået på opdagelse i et mørkt rum oplyst af neonfarver. Hun fortæller, at hendes motivationsfaktor for at være frivillig har ændret sig lidt hen ad vejen. Først handlede det mest om det sociale og hendes personlige udvikling: ‘’Jeg er den yngste i søskendeflokken, men her er det mig, der har ansvaret for børn. Det giver disciplin og forpligtigelse.“ Med tiden har dét at gøre en forskel for børnene fået en endnu større plads i hendes hjerte: ‘’Det er nemlig børnene, der gør, at man har lyst til at komme og gøre en forskel.’’ 

Søndagsmagi for alle 

Mens denne søndag byder på sjov og ballade og høj adrenalin, er der også afslappende søndage, hvor de frivillige tilbringer tid med børnene på krisecenteret. Især disse dage er helt specielle: ‘’Det er bare de små ting, der gør det,’’ fortæller Aima. Hendes oplevelse er, at de trygge omgivelser og det nære samvær på krisecentret danner nogle helt unikke bånd imellem de frivillige og børnene: “Krisecenteret er det, der bringer os sammen.”  

”Lige så vel som det er et pusterum for børnene, er det et pusterum for den frivillige” – Dalia

Disse søndage er ikke kun givende for børnene og deres forældre – det er i høj grad også noget, de frivillige får gavn af. Særligt fordi de løfter i flok. For Dalia handler det også om at komme helt ned i gear: “Lige så vel som det er et pusterum for børnene, er det et pusterum for den frivillige.” Det stærke frivilligteam er med til at sikre dette pusterum, hvor alle bidrager til den varme stemning, der hver anden søndag sætter den travle hverdag på pause.  

Et unikt fællesskab 

De frivillige på indsatsen deler et særligt bånd: ‘’Både på det professionelle og det personlige plan har vi det rigtig godt sammen,’’ fortæller Arham, som smilende kigger på Aima og Dalia, der leger og hopper med børnene, ‘’vi fokuserer rigtig meget på vores sammenhold.’’ Når de om søndagen har været sammen, holder de det, de kalder frivillighygge. Her drøfter de frivillige, hvordan de har det, taler om følelser og giver feedback på dagen samtidig med, at de hygger sig.  

For de frivillige er det mere end bare et frivilligt arbejde – det er et fælleskab.

Der kommer hele tiden nye frivillige hjerter til teamet. ‘’Når nye, unge frivillige kommer til, gør vi også meget ud af at byde dem en varm velkomst,’’ siger Aima og fortæller, hvordan de blandt andet har været ude at spise sushi for at lære hinanden endnu bedre at kende.  

Aima startede selv som frivillig sammen med sin veninde, Arham, fordi de ønskede at være sammen på en anderledes måde: ‘’Jeg hørte om krisecenterindsatsen gennem Arham, som var frivillig her, og så snakkede vi om, hvor fedt det kunne være at være sammen på den måde.’’  

Smilehullerne er skabt 

Dagen afsluttes med en god omgang pizza og slushice, der køler de røde, varme kinder ned. Børnene deler ivrigt ud af deres indtryk fra dagen, beskriver de sjove øjeblikke på trampolinerne og de modige eventyr og minder, de har dannet sammen i klatreparken. I den kolde bus på vej hjem fortsætter den varme stemning, og børnene leger ‘gæt et dyr’. Smilehullerne er skabt, og det står klart, at dagens udflugt har været en succes hele vejen rundt.  

Efter timer af hoppende sjov står den på pizza og slushice – og det falder i jord: ”To af
mine livretter,” griner en af børnene.

Flyttekasserne er ved at blive pakket og reolerne er tømt. Snart drikker vi den sidste kop kaffe på Rosenørns Allé – for Red Barnet Ungdom flytter til nye lokaler. Vi forventer at kunne sætte os til rette i de nye stole mandag den 19. februar – kig endelig forbi 😊

Her skal vi bo: Codanhus, Gammel Kongevej 60, 1850 Frederiksberg C, 3.sal.

Livsglæde, gode grin og følelsen af at gøre noget godt for et andet menneske. Det er de ting, 26-årige Kathrine Dalsgaard fra Randers nævner, når man spørger hende, hvad hun får ud af at være frivillig i Red Barnet Ungdoms aktivitet Barnets Ven.

26-årige Kathrine fra Randers bor i forstaden Hornbæk. Til daglig arbejder hun med økonomi for tre uddannelsesinstitutioner i Midtjylland. (Foto: privat)

Flere gange om måneden mødes Kathrine med ”sit match” – et barn, der er en del af Red Barnet Ungdoms rollemodelsprojekt, hvor en ung, frivillig matches med et barn, der har særligt behov for en rollemodel, de kan spejle sig i og få særlige oplevelser sammen med. Barnets Ven er en hjælpende hånd til familier, der af forskellige årsager, kan have svært ved at give deres børn gode fritidsoplevelser og tilstrækkelig støtte. Om det er gåture i skoven, kagebagning eller alverdens spil og spas, ja, så har Kathrine og barnet altid noget at mødes om. ”Det er helt tydeligt, at han er enormt tryg i mit selskab. Han snakker fx meget mere åbent, end han gør i skolen eller til fodbold ifølge hans forældre,” siger Kathrine og uddyber, at samtaleemnerne både kan være lette og tunge, når barnet åbner op, og at det netop er der, Kathrine kan mærke, at hun gør en forskel. Når hun lytter, støtter og er der som en ekstra voksen i barnets hverdag.

Åbenheden, trygheden og stemningen mellem hende og barnet er netop det, der holder Kathrine til ilden og gør, at hun til april har været frivillig i Red Barnet Ungdom i 2 år. Det var en dag, hvor hun scrollede på Facebook, at hun faldt over ungdomsorganisationen, som har eksisteret i 20 år og står på skuldrene af Red Barnet. Idéen om at lave frivilligt arbejde kom til Kathrine, fordi hun på netop det tidspunkt havde ”Sindssygt meget overskud,” som hun selv formulerer det. I sin søgen efter frivillige jobs opdagede Kathrine, at man mange steder skal arbejde i dagtimer eller weekender, men fleksibiliteten ved Barnets Ven tiltalte hende. ”Jeg ses kun med mit match-barn om eftermiddagen, når jeg kan passe det ind efter mit 8-16-job. Og vi ses fx aldrig i weekenderne, dem vil jeg gerne holde fri.”

Frivilligheden kalder: stress ned!

Men også i perioder uden overskud og huller i kalenderen er Kathrine glad for sit frivillige arbejdsliv: ”Jeg havde en periode på mit hverdagsjob, hvor jeg havde svært ved at holde min arbejdstid. Og hvor jeg ofte arbejdede meget længe og slet ikke kunne finde ud af at gå hjem, fordi der var så meget arbejde, som skulle laves.” Den stressede hverdag med manglende hænder på Kathrines arbejdsplads gjorde, at hun havde for mange timer og gik alt for sent hjem. Stressen var til at føle på. Hendes chef var med til at sætte en ramme for længden på hendes arbejdsdage, men også det frivillige arbejde og børnematchet var med til at få hendes hverdag ned i tempo og op i trivsel: ”Da jeg blev rollemodel for barnet, var det lige før flaskerne poppede på jobbet. For nu var der jo faktisk én, der ventede mig, og jeg havde en grund til at gå før fra job. Og det, tror jeg faktisk, hvis jeg skal være helt ærlig, har været med til, at jeg går hjem i ordentlig tid nu. Også de dage, hvor jeg ikke har mit barn. Det er en kæmpe succes!”

Påskeæg og en rørt far

Og apropos succeser, så er der ingen grænser for Kathrines opfindsomhed, når det gælder aktiviteter, hun kan lave med sit børne-match. Til påske tidligere i år havde ’påskeharen’ lagt påskeæg ud i Kathrines have, så hun og barnet kunne gå på jagt efter æggene sammen. Det var Kathrines mor, der havde planlagt æggejagten, og minderne fra Kathrines egen barndom blomstrede frem. At jagten på påskeæg var hyggelig, var både Kathrine og barnet enige om, og da barnets far hørte om den store oplevelse var han også begejstret. ”Han var tydeligt glad for, at jeg havde gjort noget ud af det for hans søn. Det er det, der giver allermest mening for mig i mit frivillige arbejde. At jeg kan se, hvor meget sådan en lille bitte ting betyder. Jeg følte mig som det heldigste menneske.”

Påskeharen har lagt en seddel til Kathrine og hendes børneven, der næsten ikke kunne være i sig selv af spænding. (Fotos: privat)

Kan frivillighed og hamsterhjul sameksistere?

Tidspres, hamsterhjulet og ulønnet arbejde er temaer, der ofte bringes i spil, når folk pointerer, at de ikke har tid til at udføre frivilligt arbejde. Men for Kathrine er det en smal sag at finde motivationen til at løfte hverdagen for et barn, der har brug for hende. Hun brænder for at gøre noget for andre, at gøre en forskel – og er vi egentlig ikke mange, der kender til den følelse? ”Nu kalder vi det godt nok ’frivilligt arbejde’,” siger Kathrine med et skævt smil, ”og det er jo primært, fordi vi ikke får lønkroner ubetalt. Men jeg får rigelig ’løn’ i samværet med mit matchbarn.” Om det er en hyggelig eftermiddag fyldt med gode snakke og grin, eller det er forældrene, der lyser op og viser taknemmelighed for hendes arbejde, så føler Kathrine, at relationen gavner både barnet og hende selv. Red Barnet Ungdoms aktivitet ”Barnets Ven” i Jylland er støttet af Ole Kirks Fond, og netop nu venter 13 børn i Randers på et match med en frivillig. En ung, engageret frivillig som Kathrine, der gør en børneverden til forskel.

Kom endelig indenfor i den lune nytårsstue hos vores forperson Maja, når hun taler til alle de seje frivillige i Red Barnet Ungdom!

Vær med når hun i ord og billeder ser tilbage på året der gik – og hopper ind i det nye år 😃🌟🍾

Rasmus svømmer, løber og cykler for et bedre børneliv
Rasmus Nielsen er frivillig i Red Barnet Ungdom, far til Amelia på 3 år og er bidt af en gal motionist. Han har netop sat gang i et vildt indsamlingsprojekt til fordel for Red Barnet Ungdom og børn, der har det svært: Bedre Børneliv!

Følg Rasmus, støt projektet, og læs meget mere om løbe-, svømme- og cykel-myggen Rasmus på siden:

👉Bedre Børneliv >>

Af: Josephine Bjørling

>>Julepynten pryder vindueskarmene i hjemmet i Valby<<
21-årige Melika, der er frivillig i Red Barnet Ungdom, og 7-årige Karla, hendes Barnets Ven-match, skal mødes for at kreere julegaver i lange baner. På bordet foran dem ligger glimmer i alle regnbuens farver, og også en dekoration til kalenderlyset skal fikses. Der er nemlig ikke længe til jul. Udenfor daler sneen hvid, og Vigerslev Allé er indhyllet i de lysende fnug, mens trafikanterne passer ekstra på på den glatte vej.

Julefarverne vandt, da Karla skulle vælge, hvordan gaverne skulle se ud. (Foto: Mikkel Messell)

Da snakken falder på, hvor længe Melika og Karla har været venner, er Melika lidt i tvivl: ”Det kan være, Sofie kan huske det,” siger hun og råber til Karlas mor, for at vi kan blive klogere. Mor Sofie og lillebror Magne er blevet forvist til køkkenet af Karla, for at de hjemmelavede julegaver til familien kan forblive hemmelige. Sofie og Melika finder sammen frem til, at Karla har været Melikas børneven siden sensommeren 2023. Et lille halvt år er gået, siden Melika så en annonce for Red Barnet Ungdom og besluttede sig for at blive frivillig. ”Jeg har selv rigtig mange søskende. Og en bror, der har været med i et af Red Barnet Ungdoms projekter før. Så jeg kendte godt lidt til det.” Melikas drivkraft til at blive frivillig bunder i et ønske om at gøre en forskel – og også bare at have det hyggeligt imens.

”Mor, du må ikke kigge!” Karla går helt i panik, da Sofie kommer til at stikke hovedet ud ad køkkendøren. ”Det er en gave!” Sofie løfter hænderne afvæbnende ”Jeg går, jeg går,” siger hun med et smil og sniger sig tilbage i køkkenets gemmekrog. (Foto: Mikkel Messell)

Relationsdannelse med et juletwist

Og der er da heller ingen tvivl om, at de to har det hyggeligt sammen. Latteren fylder stuen, når de to sidder og ”er krea sammen,” som Karla formulerer det. Hun styrer slagets gang og har totalt styr på gaveværkstedet, mens Tinka-nissehuen pryder hendes hoved som en glorie. Karla tøver ikke, da hun bliver spurgt, hvad det sjoveste, hun har lavet med Melika, er. Hun påpeger, at den julepyntehygge de to laver lige nu, er en af hendes yndlingsting, de har lavet. Melika fortæller om ture på Statens Museum for Kunst med Karla, og de dage hvor de to ser film, bager eller laver mad sammen. ”Ved du, hvorfor jeg har købt de her stearinlys?” bryder Karla ind. Hun er helt optaget af at pynte og vil vise alle sine smukke kreationer frem. ”Så kan man tegne på dem og putte dem ind i den her stjerne.” Så kan det blive til en juledekoration i miniformat.

Melika og Karla hjælpes ad, når gaveproduktionen er i gang. (Foto: Mikkel Messell)

Julestemningen er til at føle på hjemme hos Karla. Det er ofte her, de to ses, når der er tid i kalenderen. Karla går i 1. klasse, hvor hun har travlt med at læse og skrive, og Melika læser til tandplejer på Københavns Universitet. Et par gange om måneden er der tid til, at de to ses, og de skal snart ind at se teater sammen: ”Sådan noget julenoget,” siger Karla forventningsfuldt.

”På gaven skal der stå mor. M-O-R. Jeg kan både skrive OG læse,” siger Karla, der stolt viser stolt nissebogen frem, hun har designet og forfattet omme i skolen. (Foto: Mikkel Messell)

“Så længe Karla synes, det er sjovt”

Melika, der er førstegangsfrivillig, sætter stor pris på relationen. ”Først og fremmest lærer jeg meget om mig selv ift. at håndtere forskellige situationer og blive mere sådan… nu har jeg jo også mange søskende i forvejen ikk’, men at blive mere tålmodig,” siger Melika, da hun funderer over sin rolle som frivillig og sin egen gevinst og læring. ”Jeg tror også, det er det der med at kunne være der for en anden. Så længe Karla synes, det er sjovt. Vi kan jo lide mange af de samme ting, så det er bare hyggeligt at være her.”

(Foto: Mikkel Messell)

Om de to er i BonBon-Land med alle de andre sjællandske vennepar i Barnets Ven, eller om Melika henter Karla efter skole, så de kan komme hjem og holde bagedag, ja, så er det tydeligt, at deres relation er værd at samle på. Barnets Ven er den mest populære aktivitet hos Red Barnet Ungdom, og vi har lige rundet 72 aktive matches mellem et barn og en frivillig i Københavnsområdet. Men der er stadig børn, der mangler en frivillig ven! Nationalt sidder der lige nu 110 børn og venter på at danne relationer til seje frivillige, der brænder for at give børnenes hverdag et løft og bringe smil på læben. Er den frivillige mon dig? Se hvordan du kan være med her >>

Barnets Ven i København er støttet af TrygFonden og Københavns Kommune

Af: Josephine Bjørling

>>Curiosity that motivates<<

Nysgerrigheden på, hvad et asylcenter er for noget, bragte Muna Guled til Asylcenter Ranum, hvor hun sammen med Idil Ibarahim og deres 4 medfrivillige har ansvaret for de 15 børn, der dukker op til deres aktiviteter. ”Jeg havde aldrig oplevet eller set et asylcenter, så da jeg fik at vide, at der var mulighed for at besøge og lære børnene, der bor der, at kende, var det en oplagt chance,” siger Muna, der slet ikke havde svært ved at vælge mellem alle de frivilligprojekter, Red Barnet Ungdom tilbyder. Idil havde heller ikke prøvet at være på et asylcenter før, og hendes kendskab til livet på asylcenter var mest baseret på mediernes billede og historierne i hendes familie: ”Mine forældre flygtede fra deres hjemland, og de mennesker, der bor på Ranum, har jo været igennem meget af det samme. Så jeg har helt automatisk en meget stærk følelse af sympati for de familier og børn, som opholder sig der.”

Børneglæden er en påmindelse om styrken i positivitet og venlighed

Det er helt sikkert de mennesker, Idil og Muna møder i deres frivillige virke, der gør størst indtryk på dem. På Asylcenter Ranum bor både voksne, unge og børn i alle aldre, og det er børnene, Idil tænker på, da hun skal nævne sin største motivationsfaktor for at være frivillig i RBU’s projekt Børn på Flugt: ”Jeg kan se glæden i børnenes ansigter, hver gang vi kommer. De har visse forventninger til os, og det driver mig til at opfylde deres ønsker.”

Ansigtsmaling i vilde farver, tegnestationer, hvor fantasien slippes løs på papiret og rundboldkampe, hvor grinene smitter, og bolden flyver om ørerne på både børn og frivillige er bare nogle af de aktiviteter, Idil og Muna er med til at igangsætte, når de er på Ranum. De legende aktiviteter, som frivilliggruppen står for, får Idil også selv meget ud af: ”Jeg laver også det frivillige arbejde for mig selv, så jeg kan lære nyt, blive udfordret og få en masse nye erfaringer, som jeg kan tage med videre og bruge i min hverdag.”

Også Muna bliver inspireret på Ranum og bruger sine erfaringer i dagligdagen: ”På trods af de udfordringer, børnene står overfor, formår de altid at bevare en positiv attitude. Deres glæde er virkelig beundringsværdig, og det er noget, jeg forsøger at inkorporere i min egen dagligdag. Det er en inspirerende påmindelse om styrken i positivitet og venlighed, selv når man står over for svære situationer.”

Når efteråret falder på, laver Red Barnet Ungdom sommetider efterårskoloni. Her er det indsatsen Børn på Flugt, som Børn på Asylcentre hører ind under, der er afsted i Nordjylland.

“Børnene skal smile og have det sjovt. Det er min mission, hver gang vi tager derud,” siger Idil, når hun gør sig tanker om det ansvar, hun løfter på sit frivillige arbejde.

Tid til frivillighed

Både Muna og Idil har en hverdag fyldt med studie, arbejde, venner og familie, så hvordan har de overhovedet tid til at være frivillige for børnene på Ranum Asylcenter? ”Normalt bruger vi hver anden søndag på asylcenteret ca. 5 timer ad gangen. Så det kræver ikke voldsomt meget tid at være frivillig, hvilket overraskede mig.” Muna er glad for de relativt få timer, der skal sættes af til det frivillige arbejde, hvor man er intenst sammen med børnene og derefter holder en lille pause. Medbestemmelse og autonomi over deres frivillige arbejde, er altafgørende for et frivilligt arbejdsliv, der kan fungere i harmoni med deres øvrige hverdag. Også Idils hverdag er travl, så hun sætter pris på den meget faste struktur, og at aktiviteterne på Ranum planlægges langt ud i fremtiden ”Min hverdag er ret travl, men godt struktureret ift. mit frivillige arbejde. Så det er meget overskueligt ift. min hverdag.”

Idil balancerer nemt en hverdag med studie, frivilligt arbejde, sociale forpligtelser og hverdagens gøremål. (Foto: privat)

Minder om en fjern fortid

Det frivillige arbejde med børnegruppen bringer begge de unge kvinder glade minder om deres egen barndom. ”Min yndlingsaktivitet er en leg, vi kalder politi og røvere, som jeg også legede meget som barn,” siger Muna med et smil på læben. Til de ældre børn organiserer frivilliggruppen typisk udendørsaktiviteter, og de yngre er særligt glade for ’kreabordet’, som er fyldt med farveblyanter, sakse, papir og maling i alle regnbuens farver.

Idils kreativitet får frit spil, når hun lader penslen male Spiderman i ansigtet på et af børnene, der sidder bomstille. (Foto: Muna Guled)

Børnene på Ranum varierer meget i alder, og det får Idil til at tænke på sin opvækst, hvor hendes venner og familie også var spredt aldersmæssigt, men kom godt ud af det med hinanden alligevel.

”Jeg nyder virkelig at komme ud til børnene og deres familier, give dem en kort pause fra deres hverdag,” siger Muna.

Muna og Idil er to af Red Barnet Ungdoms seje ildsjæle, der gør en kæmpe forskel for de børn og unge, der nyder godt af deres frivillige engagement. Hvis du er blevet inspireret af deres historie og selv har fået lyst til at blive frivillig på et asylcenter, så skriv til os her. Så skal vi nok kontakte dig og hjælpe dig med at forløse dit frivillige potentiale❤

Bålhygge med børn fra Avnstrup Asylcenter i 2020