Uddannelse

I Red Barnet Ungdom arbejder vi for børns ret til uddannelse. Læs om vores arbejde her på siden.

 

Alle børn har ret til uddannelse. Skolegang kan sikre børn en bedre fremtid og styrke deres selvværd. De lærer at reflektere og træffe deres egne beslutninger, og det er en forudsætning for at få endnu flere børn og unge til at spille en aktiv og positiv rolle i det danske samfund. Men nogle børn har svært ved at klare sig i skolen, f.eks. på grund af sociale eller faglige vanskeligheder.

Red Barnet Ungdom arbejder for at alle børn får den støtte de skal bruge i deres uddannelse. Derfor har vi etableret lektiecaféer i  hele landet, hvor børn og unge kan få hjælp til lektielæsningen af vores frivillige. Vi tilbyder ligeledes hjemmelektiehjælp, hvor den frivillige bliver knyttet til et barn, som den frivillige besøger i barnets hjem et par timer en gang om ugen.

I menuen til højre kan du gå på opdagelse i vores projekter og lære mere om Red Barnet Ungdoms arbejde for børns ret til uddannelse.


Læringscaféer

lektie

Som frivillig i en læringscafé bliver du en del af et fællesskab af 8-10 unge, som alle sætter en ære i at hjælpe udsatte børn. I læringscafeerne hjælper vores frivillige de børn, der har brug for ekstra støtte i deres skolegang. Som frivillig er din vigtigste opgave, at give børnene faglige og personlige succeser.

Det praktiske: Du skal være mellem 15 og 30 år og afsætte minimum 2 timer hver 14. dag til det frivillige arbejde i seks måneder.
Geografi: Aarhus, Aalborg, Odense, Herning, Svendborg, Sønderborg, Slagelse, Vordingborg, Horsens, Esbjerg, Randers, Hillerød, Albertslund, Fredericia, Brøndby, Roskilde og København.

Læs mere her


Lektievenner

hjemmelektiehjalp

Som frivillig lektieven bliver du knyttet til et enkelt barn, som du besøger en gang om ugen i barnets hjem. Det giver barnet tid, ro og støtte til at få styr på både 7-tabellen og dansk grammatik. Hjemmelektiehjælp handler dog ikke kun om lektielæsning. Der er også fokus på at styrke børn selvtillid.

Det praktiske: Du skal være mellem 15 og 30 år og kunne mødes med et barn én gang hver uge (minus ferier) i 1 år.

Geografi: Aalborg, Aarhus, Odense og København.

Læs mere her