Bliv et lyspunkt i hverdagen for børnene på et asylcenter.
Vær med til at forvandle flygtningebørns ventetid til fritid. Vis dem, at der er mennesker udenfor centrene, der tænker på dem. Bliv frivillig på et asylcenter!
Børn på flugt har ofte hårde oplevelser med i bagagen. Som frivillig er du med til at gøre flygtningebørnenes dagligdag på asylcentrene sjov og tryg. Du indgår i et team af engagerede unge, der arrangerer spændende aktiviteter, lege og udflugter for centerets børn. Det kan være, at I arrangerer en skovtur, en sækkeløbskonkurrence, en kortspilsaften eller noget helt fjerde.
Ja, selvfølgelig vil jeg være frivillig på et asylcenter
For at blive frivillig på et asylcenter skal du være mellem 18 og 30 år, kunne forpligte dig til at være frivillig mindst én gang af ca. to timer hver 14. dag i seks måneder og være medlem af Red Barnet Ungdom. Vi indhenter børneattester på alle frivillige. Du kan melde dig ind her.
Persondata- og medlemsbetingelser
Du kan blive frivillig selvom du bor langt fra et asylcenter. Der arrangeres fælles transport til asylcenteret, som Red Barnet Ungdom betaler for.
Geografi: Avnstrup (Hvalsø), Ranum (Aalborg), Holstebro, Jelling, Sandholm (Allerød), Hviding (Esbjerg), Skalstrup Syd (Roskilde & København).
Projektet er støttet af: