Vil du hjælpe børn, der har det svært i skolen?
Mange udsatte børn halter bagud i skolen. Nogle mangler hjælp derhjemme, andre kan ikke følge med i undervisningen og nogle mangler bare et klap på skulderen. Som frivillig i en læringscafé er du med til at give disse børn en bedre fremtid!
Som frivillig indgår du i et team af unge, der hjælper børn med at lære på sjove nye måder. I læringscaféerne ved vi, at ikke alle børn lærer ens og derfor er Læringscaféen baseret på aktive læringsøvelser som ordbingo, regnestafet og geografiquizzer. Din vigtigste opgave er at give børnene faglige og personlige succeser.
Hver uge tager læringscaféerne over hele landet imod mere end 500 børn, og vi mangler dig på vores hold af engagerede frivillige!
Meld dig som frivillig i en læringscafé – tilmeld dig her >>
Mød Thomas, der er frivillig i en Læringscafé:
Ja, jeg vil gerne være frivillig i en læringscafé
Du vil inden for ti arbejdsdage blive ringet op af en af vores søde konsulent, der vil fortælle dig mere om dine muligheder som frivillig i en af Red Barnet Ungdoms læringscaféer. Du vil løbende blive tilbudt kurser, der ruster dig til at være lektiehjælper.
For at blive frivillig skal du være under 30 år, kunne arbejde frivilligt ca. to timer om ugen og være medlem af Red Barnet Ungdom. Vi indhenter en børneattest på alle frivillige. Du kan melde dig ind i Red Barnet Ungdom her.
Persondata- og medlemsbetingelser
Her har vi læringscaféer i landet 📍
For skoler og samarbejdspartnere
Henvender du dig fra en skole, der er interesseret i at indgå samarbejde med Red Barnet Ungdom om læringscaféindsatsen? Eller er du på anden vis interesseret i at høre mere om læringscaféerne på vegne af din organisation, virksomhed eller institution? Så henvend dig til programleder:
Lotte Juul Mikkelsen
Tlf.: 51 44 38 58
Mail: lotte@redbarnetungdom.dk
Projektet er støttet af:
Hempel Fonden, TrygFondens regionale råd Sjælland, Augustinus Fonden, Odense Kommune, Aarhus Kommune og Hoffmann & Husmans Fond.