Giv sårbare eller udsatte børn glade oplevelser, bliv frivillig projektkoordinator i Barnets Ven!
Se filmen og mød 10-årige Aiham, der har fået en Barnets Ven storebror.
Vil du gerne have ledelseserfaring og samtidig hjælpe nogle af Danmarks mest udsatte børn? Bliv projektkoordinator i Barnets Ven!
Barnets Ven er et projekt, hvor ensomme og marginaliserede børn i Danmark kan få en frivillig storebror eller søster. Den frivillige og barnet laver sjove aktiviteter sammen for at styrke barnets selvtillid og give det gode oplevelser. Barnets Ven projektet har ca. 300 frivillige og børn tilknyttet, og arbejdet koordineres af en gruppe unge frivillige projektkoordinatorer – måske dig?
Som projektkoordinator i Barnets Ven indgår du i et team af frivillige, der leder og koordinerer projektets frivillige i dit lokalområde. Du er med til alt fra at give venskaberne en god start, afholde fælles arrangementer og sikre projektets udvikling. Som projektkoordinator har du stor betydning for, at projektet lever op til sine mål og at både børn og frivillige trives.
Projektet er at finde i følgende byer: Aalborg, Aarhus, Randers, Horsens, Vejle, Esbjerg, Odense, København og den københavnske vestegn.
♥ Ja, jeg vil gerne være frivillig!
Du skal være mellem 20 og 29 år for at blive projektleder af Red Barnet Ungdom og medlem af foreningen (pris 150 kr. pr. år) . Du forventes at kunne arbejde frivilligt et par timer om ugen.
Se hvordan du søger stillingen her.