Læs børnebogen Frontflip

Her kan du finde og læse børnebogen Frontflip skrevet af Anne Sofie Hammer og illustreret af Martin Sommer. Bogen er baseret på en 10-årig drengs virkelige fortælling om sit venskab med den 16 år ældre rollemodel Kasper via projektet Barnets Ven.


Læs bogen her

?Læs bogen FRONTFLIP her (pdf)

 

Historien handler om, at et venskab mellem et barn og en ung person kan være nøglen til, at mange børn får en bedre hverdag og fremtid.

Red Barnet Ungdom vil med denne bog tydeliggøre værdien af Barnets Ven i håb om at landets kommuner også fremover vil finansiere projektet. Ellers er projektets eksistens truet og rigtigt mange sårbare børn vil miste deres frivillige ven og rollemodel.

Med bogen sætter vi fokus på, hvor betydningsfuld relationen mellem rollemodellen og barnet er for barnets mod, selvtillid og trivsel. Som det har været for bogens hovedperson.

 


Barnets ven forebygger sociale problemer hos børn i en udsat situation

 

Barnets Ven er en tidligt forbyggende indsats målrettet børn i alderen 6-12 år, som har identificerbare sociale eller emotionelle udfordringer herunder milde diagnoser, der endnu ikke er så betydelige, at de kvalificerer børnene til hjælp og støtte under servicelovens bestemmelser.

Barnets Ven har dokumenterbar effekt ift. at forbygge social isolation, mistrivsel, marginalisering og ensomhed og styrker børnenes personlige og sociale udvikling.

Barnets Ven bygger på et ung-til-yngre princip, hvor børnene får en frivillig ven i alderen 20-28 år, der er nøje udvalgt til at støtte det enkelte barn i hans eller hendes udvikling.

I Barnets Ven mødes barnet og den frivillige rollemodel hver 14. dag i et år, så der kan opbygges en stabil og tillidsfuld relation.

”Det er sjovt at have en rollemodel, som jeg kan lave andre ting med end med min mor” JACOB 9 ÅR.

Kontakt os og få mere information:

Sascha Brinch Hummelgaard

Programleder, Barnets Ven

Tlf.: +45 5164 9830
Mail: sascha@redbarnetungdom.dk