RED BARNET UNGDOM SØGER KASSERER TIL LANDSBESTYRELSEN

Vil du være en del af en dynamisk bestyrelse i en landsdækkende ungdomsorganisation, der kæmper for børn og unges rettigheder? Har du indsigt i budget og regnskab – og måske organisationsarbejde? Så læs videre!

Dine arbejdsopgaver som kasserer:

  • Kontakt og sparring med økonomi- og administrationschefen
  • Holde landsbestyrelsen og landsmødet orienteret om organisationens økonomi
  • Deltagelse i de syv årlige bestyrelsesmøder samt fem årlige forretningsudvalgsmøder
  • Deltagelse i udvalgte arbejdsgrupper i Bestyrelsen, mellem bestyrelsesmøderne (f.eks. planlægning af det årlige landsmøde, monitorere viden indenfor børne- og ungeområdet eller planlægge og/eller repræsentere Red Barnet Ungdom ved Folkemødet på Bornholm)
  • Lejlighedsvist forberede punkter og indhold til bestyrelsesmødernes dagsorden
  • Deltagelse ved repræsentationer eller lign. i løbet af bestyrelsesåret.

Om dig:

  • Du er under 35 år og har gerne været medlem af Red Barnet Ungdom i minimum én måned

Er du ikke er medlem, vil du skulle melde dig ind, for derefter at kunne indstilles til Bestyrelsen efter 30 dage

  • Du har med fordel viden og erfaring med budget, regnskab og organisationsarbejde samt formidling af disse
  • Du har med fordel erfaring indenfor Red Barnet Ungdoms projekter eller erfaring fra lignende organisationer
  • Du er klar på at påtage dig en engageret og ansvarlig tilgang til bestyrelsesarbejdet
  • Du har mulighed for at afsætte ca. 20 timer om måneden til det frivillige arbejde i Bestyrelsen, hvoraf nogle måneder kan blive mere travle, mens andre kan blive mindre travle.

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at sætte dit præg på retningen og udviklingen af Red Barnet Ungdom det kommende år – med faglig sparring fra Red Barnet Ungdoms sekretariat
  • Et bredt og indgående kendskab til organisationen
  • Et engageret og rummeligt socialt fællesskab
  • Muligheden for at gøre en forskel for børn og unge i udsatte positioner i Danmark

Du søger stillingen ved at sende en motiveret ansøgning til bestyrelsen@redbarnetungdom.dk, hvori du kort fortæller om dig selv, samt din motivation for posten og at blive en del af Bestyrelsen.

Ansøg senest torsdag d. 15. februar
Du vil senest få svar på din ansøgning onsdag d. 21. februar. Har du spørgsmål til stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte os på ovenstående mailadresse.

Red Barnet Ungdom ønsker at fremme ligestilling og mangfoldighed. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Vi glæder os til at høre fra dig!