VelkomstVenner for samarbejdspartnere

Projektet VelkomstVenner har til formål at give flygtningebørn i alderen 6-15 år en tæt, stabil voksenkontakt i en ellers turbulent tid. Den frivillige VelkomstVen sørger for en god velkomst til deres nye lokalområde, øver det danske sprog med barnet og tilbyder en stabil voksenstøtte, hyggelige aktiviteter og et indblik ind i det lokale forenings- og fritidsliv. 

VelkomstVenner foregår i tre af landets kommuner; Odense, Aarhus og Aalborg. Projektet er et nyt initiativ som Red Barnet Ungdom søsætter hen over sommeren 2022 og varer som udgangspunkt frem til sommeren 2023. Forløbene mellem den frivillige VelkomstVen og barnet vil som udgangspunkt vare i 3 måneder, hvor de mødes 2-4 gange om måneden. 

Sådan henviser du et barn til projekt VelkomstVenner

Hvis du er ansat i Odense, Aarhus eller Aalborg Kommune eller er tilknyttet en af de tre kommuner ift. at modtage og integrere de nyankomne flygtningebørn, som fx skolelærer eller koordinator på et modtagercenter, så kan du henvise et flygtningebarn til projekt VelkomstVenner. Du skal blot udfylde nedenstående skema og huske at vælge den kommune, du er tilknyttet.