Læringscafé – Sjælland og Fyn

Billede af børn og en frivillig i en læringscafé

Kære frivillig

Red Barnet Ungdoms uddannelsesdag er designet til at give dig de redskaber, du har brug for til at komme godt fra start i dit frivillige arbejde og give dig ny inspiration.  

Hvad lærer du på læringscafé-sporet? 

På læringsindsatsens uddannelsesspor vil du blive mødt af ansatte fra Red Barnet Ungdom og andre undervisere, som har stor erfaring med børn og unges læring. I løbet af dagen vil du: 

  • Få viden om metoder inden for motivation af børn og unge i grundskolen 
  • Få ny inspiration og konkrete redskaber til at gøre matematik, dansk og geografi lidt sjovere for eleverne
  • Få mulighed for at dele ud af dine erfaringer og sparre med andre deltagere fra læringsindsatsen

Undervisningen vil være en blanding af korte oplæg, gruppearbejde og øvelser, som er relevante for den målgruppe af elever, du arbejder med. 

Hvem kan deltage?
Uddannelsesdagen retter sig mod alle frivillige, men den er særlig vigtig for dig, der endnu ikke har deltaget på læringscafé-uddannelsen. Du behøver endnu ikke at være startet op i en læringscafé for at deltage. Du skal blot være medlem af Red Barnet Ungdom. Indholdet på dagen vil ligne programmet fra tidligere.

Tidligere deltagere siger:

Det var rigtig rart at møde andre lektiehjælpere at dele ens positive oplevelser og frustrationer og at få nye værktøjer og anderledes tænkemåder til fornyelse af den lektiehjælp, vi giver. ” 

Jeg har brugt rigtig meget af det, vi lærte på uddannelsesdagen. Det var rart at få nogle konkrete og praktiske hjælpeværktøjer! Det var især fedt at høre oplægsholderens personlige erfaringer med børn og læring, og hvad han mener, der virker.” 

Tilmelding

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til uddannelsessporet, så kontakt projektkonsulent Louise Christiansen på louise@redbarnetungdom.dk eller 23 10 99 49.

Afmelding
Uddannelsesdagen er en vigtig dag for alle frivillige, som vi virkelig ser frem til, og vi er helt med på, at noget kan komme i vejen for, at du kan deltage. Husk at melde fra senest 5 dage før, så vi har de bedste muligheder for at forberede en god dag.

Har du praktiske spørgsmål?
Hvis du har praktiske spørgsmål omkring selve uddannelsesdagen, så kontakt Ryan på uddannelsesdag@redbarnetungdom.dk
På dagen kan du få fat i os på 35 24 85 42.

Vi glæder os til at se dig!

Kærlig hilsen
Læringsindsatsen i Red Barnet Ungdom