Lederuddannelse (LEDER 2) – KBH

OBS: Uddannelsesdagen er aflyst som en sikkerhedsforanstaltning i forbindelse med coronavirus-udbruddet. Vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger tæt. Som frivillig vil du blive kontaktet med retningslinjer om, hvordan du ellers skal forholde dig til udbruddet.

Kære projektleder, frivillig i styregruppe eller koordinerende gruppe
Hvor er det fedt, du er frivillig i Red Barnet Ungdom!

Derfor skal du med på uddannelsesdagen
Red Barnet Ungdoms uddannelsesdag er designet til at give dig de redskaber, du har brug for, for at komme godt fra start i dit frivillige arbejde og give dig løbende inspiration til dette. Derfor skal alle frivillige med på mindst én uddannelsesdag.

Hvad lærer du på lederuddannelsen – LEDER 2?
Ofte ser andre ikke den tid, du, som leder, bruger på alle de ’usynlige’ opgaver – f.eks. når du for en frivillig til at tro mere på sig selv, styrer et planlægningsmøde eller forebygger en konflikt. Derfor får du på dette spor redskaber til at styrke gruppens kommunikation, så I finder en god samtale- og mødeform, hvor synspunkter bliver hørt og beslutninger truffet. Samtidig får du en tilgang til at arbejde med at skabe selvkørende frivilliggrupper, og du prøver kræfter med en case, hvor der er opstået en konflikt blandt de frivillige i gruppen.

Leder 2 er for dig som har erfaring med ledelse af frivillige og har deltaget på “Leder 1” på vores lederuddannelse. Vi arbejder videre med din ledelsesstil, så den skal du medbringe på dagen.

  • Styrkespotting – refleksioner over resultatet af din lederstils-test og træning af dine evner til at spotte dine frivilliges styrker
  • Sådan arbejder du med trivsel og motivation og skaber selvkørende frivilliggrupper.
  • Maturanas tre domæner – få gode værktøjer til måden i kommunikerer på i gruppen
  • Konflikter i ledelse af frivillige – en caseøvelse

Hvis du har spørgsmål til uddannelsesdagene, så kontakt Ryan på uddannelsesdag@redbarnetungdom.dk

Vi glæder os til at se dig!

Er du leder, og har du endnu ikke deltaget i lederuddannelsessporet “Leder 1”?
Så skal du tilmelde dig lederuddannelsessporet (LEDER 1) i Aarhus ved at klikke her.

OBS: Det er tilladt at tage fra Aarhus til København for at deltage i dette spor, da dette spor kun findes i København.

Tilmelding

Afmelding
Uddannelsesdagen er en dag, som vi virkelig ser frem, og vi helt med på, at noget kan komme i vejen for, at du kan deltage. Husk at melde fra senest dagen før, det koster nemlig Red Barnet Ungdom 700 kr. hver gang nogen udebliver – og det kan vi vist godt blive enige om, at vi kan bruge til noget bedre.

Transport
Vi betaler din transport, såfremt du vælger den billigste offentlige transport. Husk at gemme din kvittering, da den skal sendes til Red Barnet Ungdom sammen med en udfyldt udgiftsafregningsblanket. Vi afholder både en uddannelsesdag i Aarhus og i København og du skal som udgangspunkt deltage i den uddannelsesdag, som du bor tættest på (med mindre andet er aftalt med sekretariatet). Kvitteringer og udgiftsblanketter sendes til udgifter@redbarnetungdom.dk.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til uddannelsesdagene, så kontakt Ryan på uddannelsesdag@redbarnetungdom.dk
På dagen kan du få fat på os på 35 24 85 42

Vi glæder os til at se dig!

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies. Accepterer automatisk brug af cookies hvis du klikker dig videre rundt på hjemmesiden mere information

Hvad er cookies og hvordan bruges de?

En cookie er en lille tekstfil, der gemmes i din browser. Tekstfilerne gør blandt andet websitet i stand til at opfatte, om browseren har besøgt stedet tidligere. Ved på denne måde at indsamle statistisk information om brugen af siden er cookies med til at forbedre brugervenligheden og oplevelsen. Cookies gør ingen skade på computeren og kan ikke indeholde vira eller skadelige programmer.


Vi anvender cookies fra Google Analytics for at analysere, hvordan vores brugere anvender hjemmesiden. Cookies spiller således en central rolle i at få redbarnetungdom.dk til at fungere optimalt. Cookies husker fx, om du er logget ind, osv.

Luk