Musik, dans og leg med MobSQUAD og Margarita

Omkring 90 børn var med da Red Barnet Ungdoms anti-mobbe projekt MobSQUAD sammen med Margarita Diaz gæstede Skolen på Nyelandsvej. Formålet med eventet var at forebygge mobning på skolens mellemtrin.

af Bjarke Bierring Kristoffersen fra MobSQUAD

Gennem flere år har MobSQUAD besøgt skoler landet over og gennem dans og leg undervist elever på mellemtrinnet i mobning. Det foregår som regel i en enkelt klasse af gangen. Onsdag gik de frivillige fra MobSQUAD København alligevel en tand videre og påtog sig opgaven at inspirere til en mobbefri kultur i fire klasser på én gang. Med sig havde de skuespiller og sanger Margarita Diaz hvis mærkesag er børns velvære.

Musik, leg og dans
Eventet gik ud på at forebygge og oplyse om mobning gennem musik, leg og sjov. Margarita Diaz åbnede showet med sang og dans med børnene, og bagefter holdt MobSQUAD et oplæg, hvor de fortalte om roller i mobning og lod børnene komme med forslag til, hvordan de selv kan ændre disse roller.

Hele showet endte med Margarita Diaz opførte sin egen anti-mobbe sang, hvor børnene både fik lov at synge og rappe med. Og inden de gik tilbage til undervisningen fik børnene lov til at skrive under på en anti-mobbe kontrakt, de selv havde været med til at lave.

“Det bedste ved dagen er det vilde boost man få af at være sammen med så mange skønne og seje børn på én gang. Vi får så meget god energi fra børnene, som vi tager med os. Samtidig skaber sådan et event et stærkt sammenhold internt i MobSQUAD-gruppen”. Anna Asp Vonsild, frivillig i MobSqaud KBH.

Du kan læse mere om MobSQUAD’s arbejde HER – og vil du gerne have besøg af MobSQUAD på din skole, så udfyld skemaet nedenfor.

    Navn* (skal udfyldes)

    Skolens navn*

    Skolens adresse*

    Postnr.*

    By*

    Telefonnr.*

    E-mail*

    Hvilket klassetrin ønsker du besøg i?*

    4. klasse5. klasse6. klasse

    Hvilket MobSQUAD ønsker du besøg af?*

    MobSQUAD AalborgMobSQUAD AarhusMobSQUAD København

    Beskriv kort klassen og evt. de udfordringer I har i forhold til mobning*

    Hvilken uge(r) vil du gerne have besøg? Skriv gerne flere.*

    Du skal nu vælge hvilken dag på ugen, der passer dig bedst. Vælg gerne flere.*

    MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredag

    Hvor har du hørt om MobSQUAD?