Af: Freja From Koop ┊
Dalia, Arham og Aima er frivillige ved indsatsen Børn på Krisecentre. De mødes hver anden søndag med børnene på krisecentret, hvor de laver hyggelige aktiviteter og sjove lege. Det kan være alt fra hygge på krisecenteret og leg på legepladsen til tivoliture. I dag er ikke anderledes – turen går nemlig til en kæmpe trampolin- og klatrepark.
Dalia, Arham og Aima er tre af de inspirerende, hjertevarme frivillige, der giver et glimt af,
hvad det vil sige at være frivillig for Børn på Krisecentre.
Børnene tager med store smil imod de blå sokker, som er en del af hoppe-uniformen i parken. ’’At skabe smilehuller på børnene. Det er dét, vi er her for,’’ siger Dalia, der er frivillig og projektleder.
Drivkraften bag smil
Vi træder ind ad døren til klatreparken og det første, vi møder, er et klatretårn. Et tårnhøjt klatretårn. En af børnene er i gang med det samme. Da de blå sokker igen lander på jorden, udbryder hun stolt: ”Jeg turde kun, fordi I heppede på mig!” mens resten af holdet klapper og jubler. Det er netop oplevelser som denne, der motiverer Dalia: ’’Det er så fantastisk at kunne være en styrke for børnene.’’
Dagen i dag indebærer klatretårn, trampoliner, modige øjeblikke og et stærkt heppekor.
Fra drøm til virkelighed
Arham deler samme passion for at gøre en positiv forskel for de børn, der har det svært. Allerede som lille drømte hun om at være frivillig, så da hun som 18-årig hørte om RBU’s arbejde på krisecentre, tog hun springet med det samme: “Jeg ville gerne være en del af noget, hvor jeg kunne se og gøre en forskel – se glæden i børnenes ansigter og bringe et smil frem på deres læber.” Nu har hun de seneste to år været projektleder på krisecentret.
”Jeg elsker det virkelig,” siger Arham og fortæller om, hvordan hendes rejse som frivillig
har udviklet sig.
For enden af klatrevæggen står vi og kigger op på en modig dreng, der i starten af dagen holdt godt fast i Arhams hånd. Nu stråler selvtilliden ud af ham, mens han vinker ned til os. De frivillige gør meget ud af at være rollemodeller for børnene og give dem trygge rammer, hvor de kan få lov til at få et frirum og fokusere på at være børn: ‘’Vi sørger for selv at være åbne og smilende. Det hjælper børnene med stille og roligt at åbne op,’’ fortæller Arham.
En motivationsrejse
Aima står med et glimt i øjet og kigger på de eventyrlystne børn, der er gået på opdagelse i et mørkt rum oplyst af neonfarver. Hun fortæller, at hendes motivationsfaktor for at være frivillig har ændret sig lidt hen ad vejen. Først handlede det mest om det sociale og hendes personlige udvikling: ‘’Jeg er den yngste i søskendeflokken, men her er det mig, der har ansvaret for børn. Det giver disciplin og forpligtigelse.“ Med tiden har dét at gøre en forskel for børnene fået en endnu større plads i hendes hjerte: ‘’Det er nemlig børnene, der gør, at man har lyst til at komme og gøre en forskel.’’
Søndagsmagi for alle
Mens denne søndag byder på sjov og ballade og høj adrenalin, er der også afslappende søndage, hvor de frivillige tilbringer tid med børnene på krisecenteret. Især disse dage er helt specielle: ‘’Det er bare de små ting, der gør det,’’ fortæller Aima. Hendes oplevelse er, at de trygge omgivelser og det nære samvær på krisecentret danner nogle helt unikke bånd imellem de frivillige og børnene: “Krisecenteret er det, der bringer os sammen.”
”Lige så vel som det er et pusterum for børnene, er det et pusterum for den frivillige” – Dalia
Disse søndage er ikke kun givende for børnene og deres forældre – det er i høj grad også noget, de frivillige får gavn af. Særligt fordi de løfter i flok. For Dalia handler det også om at komme helt ned i gear: “Lige så vel som det er et pusterum for børnene, er det et pusterum for den frivillige.” Det stærke frivilligteam er med til at sikre dette pusterum, hvor alle bidrager til den varme stemning, der hver anden søndag sætter den travle hverdag på pause.
Et unikt fællesskab
De frivillige på indsatsen deler et særligt bånd: ‘’Både på det professionelle og det personlige plan har vi det rigtig godt sammen,’’ fortæller Arham, som smilende kigger på Aima og Dalia, der leger og hopper med børnene, ‘’vi fokuserer rigtig meget på vores sammenhold.’’ Når de om søndagen har været sammen, holder de det, de kalder frivillighygge. Her drøfter de frivillige, hvordan de har det, taler om følelser og giver feedback på dagen samtidig med, at de hygger sig.
For de frivillige er det mere end bare et frivilligt arbejde – det er et fælleskab.
Der kommer hele tiden nye frivillige hjerter til teamet. ‘’Når nye, unge frivillige kommer til, gør vi også meget ud af at byde dem en varm velkomst,’’ siger Aima og fortæller, hvordan de blandt andet har været ude at spise sushi for at lære hinanden endnu bedre at kende.
Aima startede selv som frivillig sammen med sin veninde, Arham, fordi de ønskede at være sammen på en anderledes måde: ‘’Jeg hørte om krisecenterindsatsen gennem Arham, som var frivillig her, og så snakkede vi om, hvor fedt det kunne være at være sammen på den måde.’’
Smilehullerne er skabt
Dagen afsluttes med en god omgang pizza og slushice, der køler de røde, varme kinder ned. Børnene deler ivrigt ud af deres indtryk fra dagen, beskriver de sjove øjeblikke på trampolinerne og de modige eventyr og minder, de har dannet sammen i klatreparken. I den kolde bus på vej hjem fortsætter den varme stemning, og børnene leger ‘gæt et dyr’. Smilehullerne er skabt, og det står klart, at dagens udflugt har været en succes hele vejen rundt.
Efter timer af hoppende sjov står den på pizza og slushice – og det falder i jord: ”To af
mine livretter,” griner en af børnene.
