Den 20. november fejrer vi den internationale børnedag og Børnekonventionens fødselsdag. Men på dette års fødselsdag er der ikke meget at fejre. I øjeblikket oplever børn i de nordiske lande voldsomme krænkelser af deres rettigheder.
Den nordiske del af verden bliver betragtet som bannerfører for menneskerettighederne, men når det kommer til børns rettigheder, som de er beskrevet i Børnekonventionen, så er der lang vej endnu før Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland kan hævde, at de sikrer alle børns rettigheder i hvert land.
Den tredje valgfrie protokol til Børnekonventionen er et tillæg, som sikrer børn mulighed for klageadgang til FN’s Børnekomite, hvis de mener, der er sket en krænkelse. Børn vil have mulighed for at gå til FN, hvis de mener, der i Danmark er sket en krænkelse. Protokollen trådte i kraft den 14. april 2014 tre måneder efter at det tiende land ratificerede den. En klage om krænkelser af børns rettigheder mod et af disse ti første lande kunne frembringes efter denne dato.
Den valgfrie protokol sikrer en vigtig styrkelse af børn og unges retssikkerhed. Tendensen rundt om i verden synes at være, at børns rettigheder tages mere alvorligt, hvilket er godt. Men der er ingen grund til at fejre før børn over hele verden kan have glæde af dette vigtige dokument.
Hvorfor er det vigtigt, at en uafhængig komite kan underkende national lovgivning? Først og fremmest fordi alle lande i verden – undtagen USA – har ratificeret Børnekonventionen. I konventionens artikel 12 står at ”Deltagerstaterne skal sikre et barn, der er i stand til at udforme sine egne synspunkter, retten til frit at udtrykke disse synspunkter i alle forhold, der vedrører barnet; barnets synspunkter skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med dets alder og modenhed.” Netop derfor skal barnet have mulighed for at blive hørt i en juridisk og administrativ proces, som berører barnet.
Alle børn har ret til at blive hørt i alle forhold, der vedrører dem – og alle forhold vedrører børn. Når et barn oplever krænkelser af dets rettigheder, så skal det have mulighed for at klage til FN.
At have menneskerettigheder betyder ikke noget, før krænkelser af dem har konsekvenser for de ansvarlige; i dette tilfælde det land der har ratificeret Børnekonventionen. Mange andre konventioner sikrer allerede retten til klageadgang for individer. Børn skal også have denne mulighed. Ellers vil Børnekonventionen ikke have den vægt, den fortjener.
Tyskland har ratificeret. Slovakiet har ratificeret. Spanien har ratificeret efterfulgt af Gabon og Irland. Selv Finland og Danmark har ratificeret protokollen. Men Sverige og Norge tøver. Vores spørgsmål til disse lande er: Hvorfor? Hvis ikke de, der betragter sig selv som bannerførere, når det kommer til menneskerettighederne, gør, hvem skal så gå forrest for at sikre børn deres rettigheder i praksis? Hvem skulle så ratificere? Der er mange lande, der venter på, at de skandinaviske lande starter processen med deres egen ratificering. Hvis Sverige og Norge sammen beslutter sig for at tage et skridt i den rigtige retning, så ville det gøre beslutningen endnu stærkere.
Det her er ikke et politisk spørgsmål. Det handler om børns rettigheder og burde blive prioriteret alene af den grund, at vi taler om børn.
Erna Solberg og Stefran Löfven: De unge i Red Barnet-bevægelsen er ikke tilfredse før I ratificerer!
Karoline Steen Nylander
Leder i Press
Jorge Maria Londoño
Förbundsordförande i Rädda Barnens Ungdomsförbund
Cecilie Hansen
Formand for Red Barnet Ungdom