Caroline Wégens valgt som ny forkvinde for Red Barnet Ungdom 

Med masser af frivilligerfaring, et ønske om at videreføre, udvikle og styrke organisationen og ikke mindst en masse kærlighed til Red Barnet Ungdom, blev Caroline Wégens valgt som ny forkvinde for Red Barnet Ungdom. 

Lørdag den 6. november blev Caroline Wégens valgt som ny forkvinde i Red Barnet Ungdom. Hun tiltræder med stor erfaring fra sin tid som frivillig i Red Barnet Ungdom. Frem til landsmødet var hun formand i Red Barnet Ungdoms lokalforening i København, hvor hun også tidligere har været kasserer. I den forbindelse har hun også været en aktiv del af Red Barnet Ungdoms lokalforeningsnetværk på Sjælland. Her var der særligt fokus på at styrke det tværfaglige samarbejde mellem lokalforeningerne. Hun har desuden tidligere været frivillig projektleder på en af Red Barnet Ungdoms kolonier.  

At opleve de frivilliges engagement og se hvordan de frembringer grin og smil hos børnene, bekræfter mig hver gang i, hvor vigtige Red Barnet Ungdoms aktiviteter er,” siger Caroline Wégens. 

Caroline har ligeledes været en aktiv del af Red Barnet Ungdoms fortaler- og kampagnegruppen, som har fokus på at styrke Red Barnet Ungdoms position på den børnepolitiske dagsorden. 

”Red Barnet Ungdom kan noget unikt, da vi kan bringe børn og unges stemme ind i debatten. Det er vigtigt, at vi som samfund inddrager børn og unge i de beslutninger, der vedrører dem og ikke bare antager, hvad vi tror, de har behov for. Derfor kæmper Red Barnet Ungdom for, at alle børn skal have mulighed for at udtrykke sig og blive hørt. Man skal gøre sig fortjent til børnenes stemme, og det gør man bedst ved at spørge ind og lytte” siger hun.  

Caroline overtager posten som forkvinde fra Stine Alkert

Caroline overtager posten som forkvinde fra Stine Alkert, der efter fire år på posten har valgt at træde tilbage.  

“Stine har gjort et fantastisk arbejde som forkvinde i Red Barnet Ungdom. Organisationen er vokset, og vi hjælper nu langt flere børn og unge i udsatte positioner end tidligere. Vi har flere aktiviteter og langt flere frivillige end tidligere. Det skyldes Stines og den afgående bestyrelses store arbejde,” siger hun. 

Det er dog ikke kun igennem sit frivillige arbejde, at Caroline oplever betydningen af aktiviteter som dem, der tilbydes i Red Barnet Ungdom.  

Til daglig arbejder hun ved Den Sikrede Institution Sønderbro.  

Caroline Wégens overtager posten som forkvinde fra Stine Alkert, der efter fire år på posten har valgt at træde tilbage. Der blev til landsmødet også valgt en ny næstforperson. Valget faldt på Maja Mette Østerhaab Andersen, der overtager posten fra Asger Ougaard, der ikke genopstillede. Mathias Andersen blev organisationens nye kasserer, som overtager posten fra Mikkel Jordahn Kristiansen

Red Barnet Ungdoms bestyrelse er fra venstre Caroline Wégens, Oskar Krogh, Maja Metter Østerhaab Andersen, Anja Fensmark, Anna Hansen og Mathias Andersen. Ligeledes er Simone Friborg og Kristine Mørk valgt til bestyrelsen.

Find Caroline på LinkedIn her.